Pergola og byggetilladelse – skal du søge byggetilladelse?

Skal man søge byggetilladelse til en pergola?

Det spørgsmål får vi ofte – og det korte svar er: Det kommer an på, hvilken pergola du vil have, hvordan den placeres, og hvad der i forvejen er bygget på din grund. En traditionel åben pergola, en pergola med lukbart lameltag og en pergolamarkise med bevægelig markisedug kan ligne hinanden. Men konstruktionerne er forskellige, og derfor er det ikke nødvendigvis de samme regler og vurderinger, der bliver relevante.

Samtidig er der en vigtig detalje, som ofte bliver overset: Selv hvis en pergola bliver betragtet som sekundær bebyggelse, betyder det ikke automatisk, at du skal søge byggetilladelse.

I mange tilfælde kan der opføres op til samlet 50 m² sekundær bebyggelse uden ansøgning om byggetilladelse. Men eksisterende garage, carport, udhus, overdækket terrasse og anden sekundær bebyggelse skal tælles med, og både byggeretten, lokalplaner, deklarationer og anden lovgivning kan have betydning.

Det er altså ikke helt så enkelt som: “Pergola = byggetilladelse.”  Lad os prøve at skille tingene ad.

En pergola med lameltag kan efter de konkrete forhold blive betragtet som en overdækket terrasse og dermed som sekundær bebyggelse.

Først: Hvad mener vi egentlig med en pergola?

Det er faktisk et vigtigt spørgsmål. Ordet pergola bruges i dag om flere forskellige typer konstruktioner – både af kunder, producenter og virksomheder i vores branche. Traditionelt er en pergola en åben konstruktion. Det kan eksempelvis være fire stolper med en firkantet ramme og faste træreglar eller bjælker ovenpå. Der er ikke noget egentligt tag, og regnen falder ned mellem de åbne bjælker. Men den type pergola, vi og mange andre i dag normalt kalder en pergola med lameltag, er noget helt andet. Den har bevægelige aluminiumslameller, som kan drejes og lukkes, så taget beskytter mod regn og leder vandet væk gennem konstruktionen. Den kaldes også en bioklimatisk pergola. Det er en betegnelse, vi ikke bruger ret meget i vores daglige rådgivning, fordi vores erfaring er, at de fleste kunder ganske enkelt kalder den en pergola.

Derudover findes pergolamarkisen. Den kan have stort set samme kubiske udseende med stolper og aluminiumsramme, men i stedet for aluminiumslameller består taget af en bevægelig markisedug, der kan køres ud og ind.

Det betyder, at tre konstruktioner, som alle bliver kaldt “pergola”, kan have tre meget forskellige tagprincipper. Og netop når vi begynder at tale om byggeregler, bliver den forskel vigtig.

Ordet pergola bruges om meget forskellige konstruktioner. Fra en traditionel åben pergola til et lukbart lameltag eller en pergolamarkise med bevægelig dug.

Er en pergola en bygning?

Ikke nødvendigvis. En traditionel åben pergola uden et egentligt tag bliver ikke automatisk en bygning, blot fordi den består af stolper og en ramme. Der findes også kommunale BBR-vejledninger, som direkte beskriver en åben pergola og en justerbar markise som konstruktioner, der ikke er egentlige bygninger. Det interessante spørgsmål opstår derfor, når vi bevæger os fra den helt åbne pergola mod konstruktioner, som rent faktisk kan fungere som overdækning. En pergola med lameltag kan eksempelvis lukkes, så den beskytter terrassen mod regn. Dermed har konstruktionen en tagfunktion, som en traditionel åben pergola ikke har.

Det er derfor ikke nok kun at spørge: “Er det en pergola?” Man er også nødt til at spørge: “Hvilken konstruktion og hvilken type tag er der tale om?” Det er efter vores opfattelse en vigtig forskel, fordi ordet pergola i sig selv ikke beskriver konstruktionen præcist nok.

Pergola med lameltag og sekundær bebyggelse

Bygningsreglementets vejledning om sekundær bebyggelse nævner blandt andet garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser. En pergola med lameltag kan efter de konkrete forhold blive betragtet som en overdækket terrasse og dermed som sekundær bebyggelse. Det gælder især, fordi lamellerne kan lukkes og dermed danne et reelt tag over terrassen.

Men her kommer næste vigtige pointe: Sekundær bebyggelse er ikke det samme som, at der altid kræves en byggetilladelse.

50 m²-reglen – hvornår kræver sekundær bebyggelse byggetilladelse?

Som udgangspunkt kan sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m² opføres uden ansøgning om byggetilladelse, når bygningsreglementet, byggeretten og anden lovgivning er overholdt. Det er ordet samlet, der er vigtigt. Har du eksempelvis allerede garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse eller anden sekundær bebyggelse, skal de relevante arealer medregnes. Det er altså ikke sådan, at man uden videre kan bygge en pergola på 30 m² uden byggetilladelse, blot fordi selve pergolaen er under 50 m².

Har du eksempelvis allerede 35 m² sekundær bebyggelse på grunden, og den nye pergola bliver betragtet som yderligere 30 m² sekundær bebyggelse, kommer det samlede areal over 50 m². Overstiger det samlede areal af sekundær bebyggelse 50 m², er der krav om byggetilladelse. Og husk at selv om det samlede areal holder sig på højst 50 m², skal byggeretten og anden lovgivning stadig være overholdt. At holde sig under 50 m² er derfor ikke et generelt fripas til at bygge uden videre.

Tæller en pergola med i bebyggelsesprocenten?

Det er et andet spørgsmål end 50 m²-reglen – og de to ting bliver let blandet sammen. Bebyggelsesprocenten beskriver etagearealets procentvise andel af grundens areal. For sekundær bebyggelse findes der samtidig særlige regler for, hvor meget der medregnes ved beregningen. For blandt andet fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse gælder efter de aktuelle BR18-regler en fradragsregel, hvor kun den del af den sekundære bebyggelse, der overstiger 50 m² pr. bolig, medregnes i etagearealet ved beregningen af bebyggelsesprocenten. Andre boligtyper kan have andre grænser. Men ældre lokalplaner og byplanvedtægter kan gøre beregningen mere kompliceret, fordi det i nogle tilfælde er reglerne på tidspunktet for planens vedtagelse, der skal anvendes.

Derfor skal to spørgsmål holdes adskilt:

1. Kan pergolaen opføres uden ansøgning om byggetilladelse?

og

2. Hvordan påvirker pergolaen beregningen af bebyggelsesprocenten?

Det er ikke nødvendigvis det samme regnestykke.

Hvis dit projekt ligger tæt på den tilladte bebyggelsesprocent, anbefaler vi derfor, at du undersøger de konkrete regler for netop din ejendom.

Tæller en pergola med i BBR?

BBR er endnu et separat spørgsmål. At en konstruktion kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse betyder ikke nødvendigvis, at den ikke skal registreres i BBR. Som ejer er du ansvarlig for, at oplysningerne om din ejendom er korrekte. En overdækket terrasse kan være relevant for BBR, mens kommunale BBR-vejledninger samtidig beskriver en åben pergola og en justerbar markise som konstruktioner, der ikke er egentlige bygninger.

Derfor kommer vi igen tilbage til definitionen:

Hvad er det faktisk for en pergola, du har?

Det er konstruktionen – og ikke alene det navn, producenten, forhandleren eller kunden bruger om den – der er interessant. Er du i tvivl om registreringen af netop din løsning, bør du spørge din kommune.

Kræver en pergolamarkise med bevægelig dug byggetilladelse?

Her bliver det rigtig interessant. Og her vil vi også være helt åbne om, at vi ikke har kunnet finde en enkel national regel, der giver et entydigt svar for alle moderne pergolamarkiser. En pergolamarkise kan visuelt ligne en pergola med lameltag. Den kan have kraftige aluminiumsprofiler, stolper, integreret vandafledning og et kubisk design, som umiddelbart får konstruktionen til at se permanent ud. Men selve taget fungerer anderledes. På en pergolamarkise består tagfladen af en bevægelig markisedug, som kan køres væk. På de løsninger, vi arbejder med, er dugen desuden underlagt tekniske begrænsninger for blandt andet vind og sne og er derfor ikke beregnet til at fungere som et permanent tag under alle vejrforhold året rundt.

Vindbegrænsninger og manglende snelast er ikke i sig selv regler i Bygningsreglementet, som afgør, om konstruktionen er en bygning.

Det vil vi gerne understrege. Men efter vores opfattelse er de relevante tekniske egenskaber, når man skal beskrive forskellen mellem en bevægelig markiseløsning og en permanent tagkonstruktion. Og det er netop her, vi gennem årene er stødt på en gråzone.

En moderne pergolamarkise kan ligne en pergola med lameltag, men selve taget består af en bevægelig markisedug. Netop den forskel har betydning i den gråzone, vi beskriver på denne side.

Her mangler vi efter vores opfattelse en klar definition

Vi har gennem årene forsøgt at finde en entydig definition af, hvornår en moderne pergolamarkise går fra at være en markiseløsning til at være en overdækket terrasse eller anden sekundær bebyggelse. Vi har også tidligere fået hjælp til at undersøge spørgsmålet af en tegnestue. Vi har ikke fundet en regel i Bygningsreglementet, der efter vores opfattelse giver en enkel og entydig grænse for alle de moderne konstruktioner, der i dag sælges under betegnelsen pergola eller pergolamarkise. Det er måske heller ikke så mærkeligt. Moderne pergolamarkiser er blevet store og teknisk avancerede konstruktioner. Visuelt kan de ligne en permanent pergola med lameltag, mens selve tagfunktionen stadig fungerer som en bevægelig markise. Dermed befinder de sig et sted mellem nogle af de traditionelle produktkategorier.

Problemet er ikke nødvendigvis, at reglerne er for stramme eller for lempelige. Problemet er, at grænsen kan være vanskelig at forstå.

Vi efterlyser derfor ikke nødvendigvis lempeligere regler. Vi efterlyser tydeligere regler. For både boligejer, leverandør og kommune ville det være en fordel, hvis samme type konstruktion så vidt muligt kunne vurderes efter de samme forståelige kriterier i hele Danmark.

Vi har selv været igennem diskussionen om pergola og byggetilladelse med flere kommuner

Det her er ikke kun en teoretisk problemstilling for os. Vi har været involveret i flere konkrete projekter, hvor en kommune i første omgang har vurderet en kubisk pergolamarkise med tekstiltag som sekundær bebyggelse. I nogle af disse sager har vi bedt om at få præciseret grundlaget for vurderingen og forklaret, hvordan konstruktionen faktisk fungerer – herunder at tagdugen er bevægelig og ikke fungerer som et permanent tag under alle vejrforhold. Efter dialogen er løsningen i flere tilfælde blevet accepteret som en markiseløsning frem for sekundær bebyggelse. Det betyder ikke, at vi kan love, at alle kommuner vil nå frem til samme vurdering. Vi har nemlig også oplevet en kommune, som har fastholdt en anden vurdering. Og netop derfor synes vi, det er vigtigt at fortælle om gråzonen.

Vi ønsker ikke at hænge kommuner eller medarbejdere ud. Den enkelte byggesagsbehandler skal træffe en afgørelse ud fra de regler og oplysninger, der er til rådighed. Vores pointe er alene, at moderne pergolaløsninger ikke altid passer perfekt ned i de traditionelle kasser, og at der derfor kan opstå forskellige vurderinger.

En pergolamarkise er derfor ikke automatisk “byggetilladelsesfri”

Det ville være dejligt, hvis vi kunne give alle kunder et enkelt ja eller nej. Men det ville også være forkert at love. Vi mener derfor ikke, at man generelt bør skrive: “En pergolamarkise kræver aldrig byggetilladelse.”

På samme måde er det efter vores erfaring for enkelt automatisk at betragte enhver pergolamarkise som en permanent overdækket terrasse alene på grund af dens udseende. Den konkrete konstruktion, placering, lokale regler og kommunens vurdering kan have betydning. Hvis der er tvivl, anbefaler vi derfor, at spørgsmålet bliver afklaret med kommunen inden løsningen bestilles og monteres.

Placering ved skel kan også have betydning

Hvis en pergola bliver betragtet som sekundær bebyggelse, kan placeringen på grunden få stor betydning. Bygningsreglementet indeholder særlige betingelser for sekundær bebyggelse, der placeres nærmere skel mod nabo og sti end 2,5 meter. Der findes blandt andet regler om højde, samlet længde mod skel, åbninger og afledning af tagvand. Der gælder desuden særlige afstandsregler for sommerhuse. Det er derfor ikke kun pergolaens størrelse, der er interessant. Placeringen kan være mindst lige så vigtig. Det er også en af grundene til, at vi under rådgivning og opmåling interesserer os for hele området omkring terrassen – og ikke kun for de ønskede mål på pergolaen.

Husk lokalplaner og deklarationer

Selv om en pergola efter Bygningsreglementet kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse, kan der være andre regler på netop din ejendom. Det kan eksempelvis være en lokalplan, tinglyste deklarationer eller servitutter samt særlige bestemmelser om placering, materialer, udseende eller afstande. Derfor er: “Jeg holder mig under 50 m²” ikke det samme som: “Så må jeg uden videre bygge pergolaen.” Som grundejer er det i sidste ende dit ansvar, at projektet overholder de regler, der gælder for ejendommen.

Hvad anbefaler vi, at du gør?

Hvis du overvejer en pergola, behøver byggereglerne ikke være det første, der får dig til at opgive projektet. Men undersøg spørgsmålet i god tid. Start med at finde ud af, hvilken konstruktion du faktisk overvejer: Er det en traditionel åben pergola? En pergola med lukbart lameltag? Eller en pergolamarkise med bevægeligt tekstiltag?

Undersøg derefter, hvor meget sekundær bebyggelse der allerede findes på grunden, og om der gælder en lokalplan eller særlige deklarationer for ejendommen. Hvis der stadig er tvivl om, hvordan konstruktionen skal vurderes, så spørg kommunen – og sørg for at beskrive den konkrete løsning så præcist som muligt. Det kan være relevant at vedlægge tegninger, mål, placering og tekniske oplysninger om tagkonstruktionen. Det er langt nemmere at afklare spørgsmålet inden bestilling end efter montagen.

Vi hjælper gerne med at finde ud af, hvad det egentlig er, du skal undersøge

Vi kan ikke udstede en byggetilladelse, og vi kan heller ikke træffe kommunens afgørelse. Men vi kan hjælpe dig med noget, der ofte kommer før det: At finde ud af hvilken pergolaløsning der passer til huset og den måde, du gerne vil bruge terrassen på.

Når vi kender løsningen, kan vi også hjælpe med relevante produktinformationer, mål og tekniske oplysninger, som kan være nyttige, hvis projektet skal afklares med kommunen. Har du allerede tegninger, billeder af huset eller oplysninger fra kommunen, må du meget gerne tage dem med, når du besøger vores showroom i Rødekro. Her kan vi se på både huset, placeringen og de forskellige muligheder sammen med dig. For nogle kunder ender den rigtige løsning med at være en pergola med lameltag. For andre er en pergolamarkise faktisk et bedre valg.

Det vigtigste for os er ikke, hvad løsningen hedder. Det vigtigste er, at du får den rigtige løsning til dit hus og dit behov.

I vores 550 m² showroom i Rødekro kan du se forskellige pergolaløsninger og få hjælp til at finde ud af, hvilken konstruktion der passer bedst til dit projekt.

Pergola og byggetilladelse – læs videre, før du vælger løsning

• Er du stadig tidligt i processen, kan du med fordel læse videre om pergola med lameller, hvor vi blandt andet fortæller om lamelretning, lys, farver og de tekniske forskelle mellem forskellige løsninger.
• Vil du forstå forskellene mellem de forskellige tagprincipper, kan du læse vores guide om pergola med tag.
• Du kan også læse om pergola priser, hvis du gerne vil have et realistisk billede af, hvad en komplet pergolaløsning koster.
• Og hvis vind, lav sol eller ønsket om mere læ spiller en stor rolle på din terrasse, kan du læse vores guide om pergola med sider.
• Du er selvfølgelig også meget velkommen i vores showroom i Rødekro, hvor vi kan tage udgangspunkt i dit konkrete hus og dine ønsker.

En pergola kan være mange ting. Og som du forhåbentlig kan se efter at have læst denne side, kan det faktisk have betydning, hvilken en af dem vi taler om.

Er du i tvivl om en af vores pergolaer kræver byggetilladelse hos dig?

Udfyld kontaktformularen – så kigger vi på det.