Weinor Artares pergola i Tranbjerg ved Aarhus
Fra de første billeder og en overslagspris til en færdig pergola med lameltag, integrerede screens og samlet Somfy io-styring.
Fra de første billeder til et besøg i showroomet
Det hele begyndte med, at en kunde fra Tranbjerg ved Aarhus sendte os billeder af sin terrasse og fortalte om sine ønsker til en pergola. På baggrund af billederne kunne vi danne os et godt indtryk af opgaven og sende en overslagspris på en Weinor Artares, som vi vurderede ville passe godt til både huset og kundens ønsker. Huset er i typisk dansk stil med udhæng og tagrende foran. Vi inviterede samtidig kunden til at besøge vores dengang nye showroom i Rødekro, hvor han kunne opleve Artares på nært hold, se konstruktionen og få en fornemmelse af kvaliteten.
Og da han først stod under pergolaen, gik det faktisk ret hurtigt. Han kunne lide, hvad han så, og kort efter blev der bestilt en opmåling på adressen i Tranbjerg. Herfra kunne vi arbejde videre med de endelige mål og den løsning, som nu står på terrassen.
En solid pergola med en attraktiv pris
En af grundene til, at vi anbefalede Weinor Artares, var dens kraftige og stabile rammekonstruktion. Artares er bygget med solide aluminiumsprofiler, som gør det muligt at fastgøre pergolaen direkte gennem rammen til husets eksisterende spærkonstruktion, når bygningsforholdene tillader det. Det kan gøre montagen mere enkel sammenlignet med flere andre pergolaer med drejelige lameller, hvor fastgørelsen kan kræve mere omfattende beslagløsninger.
Samtidig er Artares en prismæssigt attraktiv pergola i sin klasse. Her får man en solid konstruktion, et motorstyret lameltag og gode muligheder for at integrere både solafskærmning og belysning. Find mere information om priser på pergolapriser.
Lameltag og integrerede screens giver flere muligheder
Den færdige pergola måler 3.220 × 5.000 mm og er monteret i tilknytning til husets terrasse. De drejelige aluminiumslameller giver kunden mulighed for at regulere lysindfaldet. Når lamellerne åbnes, kan dagslyset komme ind, mens de i lukket position skaber et mere afskærmet uderum. Pergolaen er desuden udstyret med to integrerede, motorstyrede screens, som giver ekstra beskyttelse mod lavtstående sol og mulighed for mere privatliv på terrassen. Screensene kan betjenes individuelt, så afskærmningen kan tilpasses efter solens placering og behovet på terrassen. Er du interesseret i, at se hvordan man kan lukke siderne i en pergola, men du kigge på vores side omkring pergola med sider.
Den mørke konstruktion kombineret med de lysere lameller og screenduge giver samtidig et flot og roligt udtryk, der passer godt til husets murværk og tag.
En opgradering til Somfy io
Pergolaen blev oprindeligt leveret med Weinors BiConnect-styring, men efter monteringen valgte vi at opgradere hele styringen til Somfy io. Den oprindelige løsning gav ikke mulighed for at dæmpe den integrerede LED-belysning, som ønsket. Samtidig fik kunden efterfølgende installeret en Frico-varmelampe med io-styring. Ved at samle betjeningen i Somfy io kunne vi løse begge dele. Kunden kan nu styre pergolaens funktioner gennem ét samlet system frem for at skulle bruge flere forskellige fjernbetjeninger. Det er en lille detalje i det samlede projekt, men en vigtig forbedring i hverdagen.
Et ekstra uderum i Tranbjerg
Resultatet er en terrasse, hvor kunden har fået langt flere muligheder for at tilpasse uderummet efter vejret og dagens aktiviteter. Med de drejelige lameller, de integrerede screens, LED-belysningen og varmelampen kan terrassen bruges på flere forskellige måder – fra en åben, lys terrasse til en mere afskærmet og hyggelig spiseplads.
For os er projektet i Tranbjerg et godt eksempel på værdien af at kombinere rådgivning, mulighed for at opleve produkterne i showroomet og en løsning, der er tilpasset både huset og kundens ønsker.
Overvejer du en pergola i Aarhus eller resten af Østjylland?
Hos Kvalitetsmarkiser hjælper vi gerne med at finde den rigtige løsning til din terrasse. Du er også velkommen til at besøge vores showroom i Rødekro, hvor du kan opleve pergolaernes konstruktion, kvalitet og funktioner på nært hold.