Fast solafskærmning med Renson Sunclips med lameltype SC.096 og med stærk afslutningsramme foran. Opbygning/montage er tilpasset bygningens struktur, og der er valgt en naturanodiseret overflade, som tillader meget indirekte lys at passere ind i lokalerne.
Denne type solafskærmning anbefaler vi især til skoler og institutioner, da opbygning er meget stærk imod “udefrakommende” ting som bolde, grene, sten osv. Løsningen tillader fuldstændigt frit udsyn fra vinduerne indefra, og solafskærmingsfaktoren er på 10 procent i de varme måneder, hvor solen står højt. Fotos er taget i august, og man ser tydeligt, at hele vinduet er afskærmet og er i skygge. En fast solafskærmning som denne kan dog give udfordringer i de kolde måneder, hvor solen står lavt – her vil det være nødvendigt med enten indvendige gardiner eller udvendige screens.
Monteret i 2020 på en skole i Faxe kommune.