Denne udlejningsejendom trængte til en opdatering, og vi blev bedt om at komme med et forslag til en ny udendørs solafskærmning. I forvejen var der monteret facadepersienner, som efterhånden havde mange år på bagen og derfor var udslidte. Reparationsomkostningerne begyndte at blive høje.
Vinduerne i bygningen er kobberanodiserede, og vi foreslog at levere Fixscreens i en mørk, brun metallic farve, som for det første passer godt til vinduesfarven, men som også matcher de røde mursten rigtig godt. Screendugen blev ligeledes valgt i en brun farve og er leveret med en åbenhedsfaktor på 5%. Sammenlagt giver den nye solafskærmning et meget lettere udtryk på facaden i forhold til de gamle persienner.
Udnyttelsesgraden er blevet væsentligt højere end tidligere. De nye Fixscreens er godkendt til 36 m/s vind, og vi har leveret ny tidssvarende Somfy Animeo styring. Det betyder rent praktisk, at solafskærmningen selv kører ned, når solen skinner – så undgår man overophedning af bygningen.
Opgave monteret i Aabenraa og afleveret i sommeren 2020.