Ekstra høj pergola til moderne hus i Vejle
Ved dette moderne hus i Vejle var kundens primære ønske at få effektiv solafskærmning foran de store vinduespartier, så huset ikke blev unødigt varmt på solrige dage. Løsningen blev en Renson Algarve med regulerbart lameltag, monteret direkte på huset og med kun to stolper mod haven. Pergolaen giver samtidig en overdækket terrasse, som også kan bruges, når vejret skifter.
Pergolaen skulle holde sig over de høje vinduespartier
Huset har en meget kubisk arkitektur med fladt tag, rene linjer og høje vinduespartier mod terrassen. Derfor var højden på pergolaen vigtig. Vi valgte en passagehøjde på 2900 mm, hvilket gav en samlet højde på cirka 3130 mm. Det gjorde det muligt at placere pergolaens ramme højt i forhold til vinduespartierne, så konstruktionen ikke kom til at skære uhensigtsmæssigt ned foran glasset. Det er et godt eksempel på, at målene på en pergola ikke kun handler om, hvor meget plads man ønsker under den. Pergolaens proportioner skal også passe til huset, den monteres på.
En høj pergola giver en mere åben terrasse
En ekstra høj pergola er ikke nødvendigvis bedre. En lavere pergola vil normalt give en mere omsluttende rumfornemmelse på terrassen. Med en passagehøjde på 2900 mm og helt åbne sider opleves denne løsning derimod mere åben. Det var en afvejning, der gav mening på netop dette hus. Her var det vigtigere at bevare de høje vinduespartier og husets proportioner end at skabe et mere lukket uderum. Til gengæld er udsynet fra terrassen stort set uhindret, og pergolaen fremstår let i forhold til sin størrelse.
Lamellerne regulerer sollyset foran huset
De drejelige lameller gør det muligt at regulere sollyset over terrassen og foran de store glaspartier. På billederne kan man se pergolaen både med åbne og lukkede lameller. Når lamellerne åbnes, kan dagslyset komme ned på terrassen og ind mod huset. Når solen bliver kraftig, kan de drejes og give mere skygge. Pergolaen er desuden udstyret med varm-hvid 3000 K LED-belysning integreret i to lameller, så terrassen også kan bruges efter mørkets frembrud.
En regnsensor sørger for automatisk at lukke lameltaget, når det begynder at regne, og pergolaen betjenes med Somfy fjernbetjening.
Kun to stolper mod haven
Pergolaen er monteret direkte på huset og bæres derfor mod haven af kun to stolper. Det holder de åbne sider så frie som muligt og passer godt til denne terrasse, hvor der ikke er monteret glas eller screens mellem stolperne. Resultatet er en stor overdækket terrasse, men stadig med en meget åben forbindelse mellem huset, terrassen og haven.
Se flere pergolaløsninger i Vejle
Vi har gennem årene monteret mange forskellige pergolaer i Vejle og omegn. Husene, terrasserne og behovene er forskellige – og derfor er løsningerne det også.
Se vores Aero pergola i Vejle →
Se hvordan en pergola baseret på Algarve-konstruktionen kan integreres som en del af selve huset.
Se vores Lamaxa L60 pergola i Bredballe, Vejle →
En nyere lamel-pergola, hvor løsningen blandt andet er tilpasset med fast glas, skydeglas og integrerede zipscreens.
Se vores Pergotenda Maestro på en tagterrasse i Vejle →
En helt anden pergolatype med foldbart tekstiltag og skydeglas, monteret på en tagterrasse midt i Vejle.
Vi sælger ikke længere Renson Algarve
Denne pergola blev monteret lidt nord for Vejle i sommeren 2023. Vi forhandler ikke længere Renson Algarve, men vi har gennem årene monteret mange Algarve-pergolaer og bruger fortsat erfaringerne fra disse projekter i vores rådgivning.
Se vores Renson Algarve projekter og de pergolaer, vi anbefaler i dag →