Kvalitetsmarkiser Kvalitetsmarkiser

Kvalitetsmarkiser

MENUMENU
  • Produkter
    • Markiser
      • Find din markise
      • Terrassemarkiser
      • Pergolamarkiser
      • Fritstående markiser
      • Markise til altan
      • Tagmarkiser
      • Markise til restaurant
      • Butiksmarkiser
      • Vandtætte markiser
      • Faber markiser
      • Markise efter mål
    • Pergola
      • Find din pergola
      • Pergola udvalg
      • Pergola pris
      • Pergola på mål
      • Pergola med sider
      • Pergola med lameller
      • Integreret pergola
      • Fritstående pergola
      • Pergola med skydetag
    • Screens
      • WAREMA EasyZip
      • WAREMA Grantex
      • Wilms-screens
      • Weinor Vertitex
      • Zip-screens
      • Screens til vinduer
      • Screens til nybyggeri
      • Screens til eksisterende huse
      • Screens til erhverv
      • Zipscreens til sideafskærmning
    • Terrasseoverdækning
      • Terrazza Pure
      • Terrazza Pure Max
      • Terrazza Sempra
      • Sunflex SF125
      • Sunflex SF300
      • Lamaxa L50 View
      • Overdækket terrasse
      • Terrasseoverdækning med sider
      • Fritstående terrasseoverdækning
    • Andet
      • Solafskærmning
      • Gardiner
      • Udvendige persienner
      • Udvendig solafskærmning
      • Lamelafskærmning
      • Glasafskærmning
      • Rulleskodder
      • Parasoller
      • Varmelamper
      • Styringer og automatik
  • Referencer
  • Råd & service
    • Rådgivning
      • Rådgivning om markiser
      • Pergola og terrasseoverdækning
      • Udnyttet bebyggelsesprocent
      • Solafskærmning til vinduer
      • Konsulentbesøg og opmåling
      • Ofte stillede spørgsmål
    • Service
      • Reparation af solafskærmning
      • Reparation af markise
      • Serviceaftale
      • Kundeservice
  • Om os
    • Hvem er vi
    • Vores leverandører
  • Showroom
  • Booking
  • Kontakt
Åbne lameller i en stolpefri WAREMA Lamaxa L50 Free, integreret i husets tagkonstruktion med udsigt over Vejle Fjord fra terrassen i Børkop.
WAREMA Lamaxa L50 Free med åbne lameller, indbygget i loftet på en moderne overdækket terrasse med murstenssøjler i Børkop.
Lukket WAREMA Lamaxa L50 Free lameltag indbygget i husets loftbeklædning over en terrasse med trædæk og store glaspartier.
Sort integreret Lamaxa L50 Free med lukkede lameller over en terrasse i Børkop, med udsigt til Vejle Fjord og store skydedøre.
Nærbillede af hjørnet på en indbygget WAREMA Lamaxa L50 Free med rammeprofil, loftbeklædning og tilslutning til nedløbsrør.
Stor udvendig WAREMA Grantex screen sænket mellem murstenssøjler på en moderne terrasse i Børkop med udsigt over fjorden.
Overdækket terrasse med Lamaxa L50 Free lameltag og to sænkede WAREMA Grantex screens, der afskærmer terrassens åbne sider.
To delvist hævede WAREMA Grantex screens under en integreret Lamaxa L50 Free pergola med udsigt over Vejle Fjord fra Børkop.
Snittegning af integreret WAREMA Lamaxa L50 Free med L-formet rammeprofil på forberedt bygningskonstruktion samt forskalling og loftbeklædning.
Lamaxa L50 Free integreret pergola, Børkop

Integreret WAREMA Lamaxa L50 Free med udsigt over Vejle Fjord

En stolpefri pergola, der er bygget ind i husets arkitektur, kombineret med WAREMA Grantex-screens og en fantastisk udsigt over Vejle Fjord.

På et nybygget hus i Børkop har Kvalitetsmarkiser leveret og monteret en WAREMA Lamaxa L50 Free, som er fuldt integreret i tagkonstruktionen. Her var ønsket ikke en traditionel pergola med stolper, men et regulerbart lameltag, der skulle fremstå som en naturlig del af huset. Resultatet er en overdækket terrasse, hvor lameltaget næsten går i ét med bygningens arkitektur. Og når lamellerne åbnes, kan dagslyset strømme ind, mens udsigten over fjorden stadig kan nydes fra terrassen.

En integreret pergola uden stolper

WAREMA Lamaxa L50 Free er særligt velegnet til projekter, hvor lameltaget skal integreres i en eksisterende eller ny konstruktion. I Børkop er pergolaen monteret i en forberedt tagåbning, hvor husets konstruktion bærer lameltaget. Det betyder, at pergolaen ikke behøver sine egne stolper. Denne type løsning kalder vi en integreret pergola – Type 3. Du kan læse mere om typer af pergolaer på vores side om pergolatyper.

Lameltaget måler 295,9 × 593,9 cm og er udført i RAL 7022 umbragrå, som er valgt med udgangspunkt i husets vinduesfarve. Det giver et harmonisk udtryk, hvor pergolaens ramme og lameller passer naturligt sammen med vinduespartierne, murværket og den omkringliggende loftbeklædning.

En pergola, der krævede samarbejde fra begyndelsen

Når et lameltag skal indbygges i et nyt hus, er det vigtigt, at pergolaens mål og montagemetode er afklaret, inden de omkringliggende bygningsdele færdiggøres. Derfor blev løsningen i Børkop opmålt og planlagt i tæt samarbejde med bygherren, tømreren og elektrikeren. Pergolaen blev placeret på den forberedte konstruktion og fastgjort sideværts, så den kunne integreres i tagåbningen. Samarbejdet gjorde det muligt at få både lameltag, loftbeklædning og de tekniske installationer til at passe sammen. Det er netop ved denne type projekter, at tidlig koordinering gør en forskel. Når de involverede håndværkere kender den valgte løsning, kan konstruktionen forberedes til den konkrete pergola.

Hvordan monteres en integreret pergola i en tagkonstruktion?

På vores principtegning fra Børkop kan man se, hvordan pergolaens rammeprofil hviler på den forberedte konstruktion, mens de omkringliggende bygningsdele tilpasses. Tegningen viser blandt andet forholdet mellem pergolaens ramme, forskalling, loftbeklædning og inddækning. For tømrere, projektledere og byggefirmaer giver det et konkret indblik i, hvordan et integreret lameltag kan indgå i et byggeprojekt. På billederne af den færdige terrasse kan man samtidig se resultatet: En diskret overgang mellem pergolaen og loftet, hvor konstruktionen fremstår som en samlet helhed. Den viste tegning er projektspecifik. Mål, fastgørelse og konstruktionsdetaljer skal altid vurderes i forhold til den enkelte bygning.

Se en lignende indbygning i Vejle

Vi har også udført en tilsvarende løsning på et nybygget hus i Vejle, hvor en Renson Aero blev integreret i tagkonstruktionen. I den reference viser vi blandt andet billeder fra byggefasen, hvor man tydeligt kan se, hvordan pergolaens rammeprofil placeres på den forberedte konstruktion. Se vores integrerede pergola i Vejle.

Skjult motor giver en elegant indbygning

En af fordelene ved WAREMA Lamaxa L50 Free er, at motoren er integreret i lameltaget. Det betyder, at man undgår en synlig motorenhed uden på konstruktionen, og at der ikke skal afsættes ekstra plads til en udvendig motor. Det er særligt interessant ved integrerede pergolaer, hvor den tilgængelige montagehøjde kan være begrænset. I Børkop bidrager den skjulte motor til det rene arkitektoniske udtryk, hvor lameller og ramme er de eneste synlige dele af selve pergolaen.

WAREMA Grantex-screens på tre sider

Sammen med pergolaen leverede og monterede vi WAREMA Grantex-screens til terrassens tre åbne sider. De store screens er delvist integreret i konstruktionen og giver mulighed for at regulere solafskærmningen og skabe mere læ på terrassen. Billederne viser meget godt, hvordan terrassen kan ændre karakter: Med screens hævet er der frit udsyn til omgivelserne og Vejle Fjord. Når de sænkes, bliver terrassen mere afskærmet. Det er en fleksibel løsning, hvor man ikke behøver vælge mellem en helt åben terrasse og en permanent lukket konstruktion. Grantex-screens er også et godt eksempel på, hvorfor det kan være en fordel at planlægge solafskærmningen sammen med resten af byggeriet.

Intelligent styring med WAREMA WMS

Både pergolaen og screens er koblet til WAREMAs WMS-styring med en WMS Plus-vejrstation. Systemet giver mulighed for automatisk at reagere på forskellige vejrforhold.

På denne installation er styringen blandt andet indstillet, så:

  • Pergolaens lameller lukker ved registreret regn.
  • Lamellerne åbnes en smule ved frost.
  • Grantex-screens reagerer på kraftig vind.

På den måde arbejder pergola og screens sammen som en samlet løsning, hvor automatikken hjælper med at beskytte installationen og tilpasse afskærmningen.

En terrasse med udsigt over Vejle Fjord

Vi færdigafleverede projektet i februar 2025, hvor billederne også blev taget på en klar, kold vinterdag. Selvom årstiden ikke ligefrem indbød til lange sommeraftener på terrassen, var udsigten over Vejle Fjord bestemt værd at fotografere. Det er samtidig et projekt, som viser, hvor meget en gennemtænkt pergolaløsning kan betyde for husets arkitektur. Her er pergolaen ikke noget, der er tilføjet efterfølgende. Den er en integreret del af bygningen, mens de regulerbare lameller og screens giver mulighed for at tilpasse terrassen efter sol og vejr.

Overvejer du en integreret pergola til dit byggeri?

En integreret pergola kan være en oplagt mulighed ved nybyggeri eller større ombygninger, hvor tagkonstruktionen kan forberedes til lameltaget. Hos Kvalitetsmarkiser hjælper vi gerne med både valg af pergolamodel, opmåling og koordinering af de tekniske detaljer med de involverede håndværkere. Vi anbefaler, at du kontakter os tidligt i byggeprocessen. Så kan vi sammen undersøge mulighederne for en løsning, der passer til både huset og dine ønsker.

Læs mere om integrerede pergolaer, eller find din pergola blandt vores forskellige modeller.

Du er naturligvis også velkommen til at besøge vores showroom i Rødekro og få en snak om dit projekt.

Til produkt

Kontakt os
Kontakt
  • Kvalitetsmarkiser.dk
  • Østergade 58A
  • 6230 Rødekro
  • Tlf.: 92 92 17 60
  • Mail: info@kvalitetsmarkiser.dk
Åbningstider
  • Mandag-fredag: 10.00-17.00
  • 1. Lørdag i måneden samt alle lørdage i April, Maj og Juni: 10.00-14.00
  • Andre lørdage: Åbent efter aftale
  • Søn- og helligdage: Åbent efter aftale
Seneste nyt

30/10/26

☀️ **En lille smule pergolainspiration inden weekenden!**Vi har netop fået disse dejlige billeder fra en kunde i Gråsten, hvor vi har monteret en flot **WAREMA Lamaxa L50**. Og dem synes vi da lige, I skulle have glæde af! 😍Pergolaen er udført med en dybsort konstruktion og lyse lameller, der passer rigtig fint til huset.Men det er ikke kun udseendet, der er tænkt over.✔️ Integreret ZIP-screen, der skærmer uden at lukke helt for udsigten til haven.✔️ Dæmpbar LED-belysning indbygget i lamellerne.✔️ Intelligent vejrautomatik fra WAREMA.✔️ Specialtilpasset inddækning mellem huset og pergolaen – helt ned til en lille, præcis gennemføring til det eksisterende nedløbsrør.For os er det ofte de små detaljer, der gør den store forskel. ❤️Har du lyst til at se flere billeder og læse historien bag løsningen, har vi netop lagt hele projektet på hjemmesiden:👉 https://www.kvalitetsmarkiser.dk/referencer/lamaxa-l50-pergola-graasten/**Rigtig god weekend fra os hos Kvalitetsmarkiser!** ☀️#Kvalitetsmarkiser #WAREMA #LamaxaL50 #Pergola #Gråsten ...

Call Now

09/10/26

🍂 Efteråret er tiden til hygge og fornyelse i hjemmet 🍂Når dagene bliver kortere og vi rykker indenfor, får mange lyst til at forny hjemmet. Nye gardiner kan gøre en stor forskel – de tilfører farve, blødhed og hygge, samtidig med at de regulerer lyset og skærmer for indkig. 🏡Derfor glæder vi os til at åbne vores nye gardinafdeling med Faber shop i uge 42!Her kan du gå på opdagelse i Fabers store udvalg af solafskærmning og stofgardiner efter mål, mærke materialerne og finde inspiration til dit hjem.Hos os møder du Nina og Dennis, der tilsammen har mere end 40 års erfaring med gardiner, rådgivning, opmåling og montering. Begge har tidligere haft egen gardinbutik/gardinbus i hhv. Aabenraa & Bramming/Ribe.Vi hjælper dig med at finde den helt rigtige løsning, der passer til dine vinduer, din stil og din hverdag.🎉 SPAR 25 % PÅ ALLE FABER-GARDINERVi fejrer åbningen med 25 % rabat på Faber-gardiner, når du bestiller en opmåling i uge 42 (12.–18. oktober). Selve opmålingen kan sagtens finde sted senere.Besøg vores showroom i Rødekro, og oplev, hvordan vi nu forener ude og inde med gardiner, markiser, pergolamarkiser og lameltag samlet under ét tag.Vi glæder os til at byde dig indenfor! 😊🕙 Ekstra åbent lørdag den 10. og 17. oktober kl. 10.00–14.00.📍 Østergade 58A, 6230 Rødekro📞 Bestil opmåling på 92 92 17 60✉️ info@kvalitetsmarkiser.dk🌐 www.kvalitetsmarkiser.dk ...

08/10/26

Kæmpe tillykke til weinor GmbH & Co. KG med deres innovative WeinorVision 🙌Nu kan man hjemme på sin egen terrasse opleve sin kommende terrasseoverdækning el. markise både ift. kassettetypen, stel- og dugfarve samt montage- og passagehøjde!Det er vanvittig godt lavet - farver, sol og skygge kan vises i scenarier hen over året.Nu skal kan ikke længere forestille sig, hvordan det kommer til at se ud ❤️Ganz herzlichen Glückwunsch - ihr habt die Anerkennung vediehnt 🤗 ...

07/10/26

Vi monterer fortsat markiser, selvom efteråret så småt er på vej 🍁I Jels har vi netop monteret en Nova Novetta Plus F med rullegardin i forbommen, som skærmer for lavtstående sol ☀️ Stel og dug er valgt i farver, der matcher husets vinduer og skaber et flot, harmonisk udtryk 🏡Det særlige ved Novetta Plus F er størrelsen: Den kan leveres som én enkelt markise med en bredde på op til 8 meter og et udfald på op til 4 meter.Er du nysgerrig på, hvilken markise der passer til din terrasse? Se vores udvalg her 👇https://www.kvalitetsmarkiser.dk/produkter/markiser/terrassemarkiser/Producent: Nova Hüppe GmbH Sonnenschutzsysteme ...
Se også
  • Facebook
  • Trustpilot
  • LinkedIn
  • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Cookie- og privatlivspolitik

Kvalitetsmarkiser © 2026