Fixscreen 100/150-IM1
Fixscreen 100/150 er flagskibet indenfor vindstabile zipscreens
Fixsreen 100/150 er en veldesignet zipscreen i høj kvalitet som har rigtig mange fordele mht. installationsmetoder. Den kan monteres direkte på vinduesrammen, på facaden, som nichemontage eller på afstandsfødder op til 100 mm fra facaden. Fixscreen 100/150 kan monteres indvendigt eller udvendigt og selve funktionsprincippet er at en screendug føres “zippet” i sidestyr hvorved man opnår en meget vindtolerant løsning. en Fixscreen 100/150 styrer effektivt mængden af varme og sollys inde i bygningen. Screendugen kan neutralisere op til 90% af solvarmen og tillader kun begrænset lysgennemtrængning samtidig med at udsynet til dels bevares. Udtrykket på en Fixscreen 100/150 kan enten leveres som Softline (afrundet) eller Square (firkantet) design. Der er som standard rigtig mange farver at vælge i mellem på både kassette/skinner og på dugen, så man kan sammensætte en tilpasset løsning, der passer perfekt til facaden.
Alle fixscreens fra Renson leveres med den patenterede smooth-teknologi, som er en speciel indvendig coating af sideskinnerne, der mindsker friktion imellem dug og sideskinner. Det garanteres at dugen ikke har folder eller bølger og altid hænger udspændt og stram de første 7 år. Samtidig garanteres der, at dugen ikke kører ud af sideskinnerne de første 7 år på. Der garanteres en tolerance overfor vind på op til 36 m/s for Fixscreen 100/150 i alle størrelser. Denne store vindtolerance bevirker, at man generelt kan bruge denne zipscreen de fleste dage, hvor solen skinner og det samtidig blæser. Man har med andre ord meget få dage, hvor man ikke får udnyttelse af sin investering i denne solafskærmning. Derfor er du sikret et godt indeklima rent temperaturmæssigt, hvis du vælger en Fixscreen 100/150.
styrer effektivt mængden af varme og lys. Screendugen kan neutralisere op til 90% af solvarmen og tillader kun begrænset lysgennemtrængning samtidig med at udsynet til dels bevares.
Tekniske detaljer Fixscreen 100 / Fixscreen 150
Kassettestørrelse: 100×100 mm (højde x dybde)
- Generel maksimal bredde: 4000 mm
- Generel maksimal højde: 4000 mm
- Ved max breddemål på 3000 mm og max højdemål på 3500 mm kan man montere på afstandsfødder (montagemetode IM1+)
- Ved max breddemål på 4000 mm og max højdemål på 2700 mm kan man montere på afstandsfødder (montagemetode IM1+)
- Minimum breddemål med Detecto motor: 700 mm
- Minimum breddemål med Somfy IO Maestria motor: 1200 mm for square design og 1800 mm for softline design.
Kassettestørrelse: 150×155 mm (højde x dybde)
- Generel maksimal bredde: 6000 mm
- Generel maksimal højde: 6000 mm
- Max areal pr screen: 22 m2
- Max bredde for et 6000 mm højt anlæg: 3200 mm
- Max højde for et 6000 mm bredt anlæg: 3600 mm
- Fixscreen 150 kan leveres på afstandsfødder (IM1+) i alle størrelser.
- Minimum breddemål med Detecto motor 230V: 905 mm
Mulige dugtyper
- Sergé med 5% åbenhedsfaktor
- Natté med 3% åbenhedsfaktor
- Privacy med 1% åbenhedsfaktor
- Satiné eller Soltis B92 – mærklægningsdug
- Tuffscreen – Insektnet
- Alle screenduge kan leveres med print på dugen – eksempelvis logoprint
Bemærk!
- De forskellige dugtyper kan have restrektioner på det samlede maksimale areal.
- Ved høje anlæg bliver dugen svejst sammen lodretgående afhængigt af rullebredden på den enkelte dug.
Farver på aluminium
- En Fixscreen fra Renson leveres pulverlakeret i valgfri Renson top 400 farve.
- Mulighed for 2-farvet løsning hvor kassette eksempelvis har en andenfarve end sidestyr (imod merpris)
- Lakering udføres som “Seaside Quality A” med op til 10 års garanti som er egnet kystnære områder. Bemærk dog at en kystnært monteret Fixscreen skal vaskes 2-3 årligt for at holde garantien.
- Fixscreens kan også leveres aniodseret. Natur eller Euras C0, C31, C32, C33, C34, C35.
Garantier og mærkning Renson Fixscreen 100 / Fixscreen 150
- 10 års garanti på lakering/coating.
- 7 års garanti på Fixscreen teknologien / smooth teknologien (zip-systemet).
- 5 års garanti på motor og dug.
- Fixscreen Minimal har en garanteret vindtolerance på 36 m/s ved montage tæt på facade (IM1).
- CE-mærket efter DS/EN 13561
- Produceres i Waregem, Belgien af Renson Sunprotection. Læs evt og mere om producenten ved at klikke her.
Her har vi monteret Fixscreen 100 på afstandsfødder på vinduesrammer – Kassetten kommer derved op foran facaden.
Hvad koster en Fixscreen 100 IM1?
Ingen opgaver er ens og derfor er ingen tilbud de samme. Vi har på vores side valgt at være meget åbne omkring priserne på de zipcreens vi tilbyder. Derfor er der på hver produktside et priseksempel på en screen i samme mål (Bredde: 2000 mm x Højde: 3000 mm)
Priseksempel
Fixscreen 100 IM1. Bredde: 2000 mm, Højde: 3000 mm
- Inklusiv opmåling/konsulentbesøg hos dig.
- Valgfri farve på aluminium ud fra Renson standard, hvor der er 400 farver at vælge i mellem.
- Fjernbetjent Somfy IO motor og standard 1-kanals fjernbetjening.
- Uden nogen form for styring.
- Inklusiv standardmontage i stueplan.
- Eksklusiv el-tilslutning.
Ovenstående pris er udarbejdet i starten af 2024 og afspejler derfor prisniveauet på dette tidspunkt. Normalt kommer der prisstigninger en gang om året, men nogle specielle situationer i verdensøkonomien kan ændre prisen uforudset (eksempelvis krig, pandemier osv.)
Highlights Fixscreen 100 IM1/IM1+
- Valgfrit design i mellem square eller softline til samme pris.
- Mulighed for “afstandsmontage” (IM1+)
- Mulighed for at koblede anlæg over fælles sidestyr.
- Mulighed for meget store anlæg på op til 22 m2
- Patenteret Connect & Go sikrer nem servicering i mange år fremover.
- Fixscreen 100/150 er en zipscreen med meget høj tolerance overfor vind.
Fixscreen 100/150 er det sikre valg, hvis du ønsker en stærk løsning med lang holdbarhed. Pga. den patenterede smooth-teknologi adskiller Fixscreen sig væsentligt fra andre zipscreens på markedet. Find evt. referencer på nogle af de opgaver vi har leveret med screens på vores referenceside.
Her har vi leveret Fixscreen 100 i tofarvet udførelse. Hvide kassetter og sorte sidestyr og sortgrå dug.
Du kan med fordel downloade materiale via links nedenunder og du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis der er spørgsmål til vores screens. Du kan også kigge på en af de andre screens vi tilbyder – evt. Fixscreen Minimal IM1
Downloads Fixscreen 100/150 IM1/IM1+
Indhent tilbud på Renson Fixscreen 100/150
Kvalitetsmarkiser ApS er dansk Renson ambassadør og kender derfor produkterne fra Renson særdeles godt. Vi tilbyder altid en grundig og kompetent rådgivning, da vi kun ønsker, at levere holdbare løsninger og have tilfredse kunder.
Ønsker du et tilbud på Fixscreen 100 eller en Fixscreen 150 kan du nedenunder udfylde vores formular. Ud fra din indtastning udarbejder vi et tilbud til dig på den bedst mulige løsning. Hvis du ønsker at gå videre med tilbuddet kommer vi ud og besøger dig hvor vi får alle detaljer på plads mht. dimensioner, farver, montageforhold mm.
Har du brug for inspiration kan du studere vores referencer, hvor der er en del opgaver med screens vi har udført. Sidder du som projekterende eller arkitekt kan du med fordel hente mere materiale via dette link: https://www.renson.eu/da-dk/professional-1