Plaza Viva pergolamarkise med screens i Næstved – fra terrasse til uderum
På denne terrasse i Næstved ønskede kunden mere end almindelig solafskærmning. Målet var at skabe et stort og behageligt opholdsareal, hvor familien kunne sidde beskyttet mod både sol og generende vind – uden at miste fornemmelsen af at være udendørs. Løsningen blev en Weinor Plaza Viva OptiStretch pergolamarkisepå 600 × 450 cm, kombineret med to påmonterede Weinor VertiTex II Zip-screens.
Resultatet er et fleksibelt uderum på cirka 27 m², hvor tekstiltaget kan køres tilbage, og sideskærmene kan tilpasses efter behov.
Fra almindelig terrassemarkise til et helt nyt uderum
Tidligere havde kunden en traditionel terrassemarkise monteret på huset. Den blev flyttet om på den modsatte side af boligen, hvor den fortsat kunne gøre nytte. På den oprindelige terrasse valgte vi i stedet en pergolamarkise. Forskellen er markant. Hvor en almindelig terrassemarkise primært giver skygge ovenfra, giver Plaza Viva mulighed for at overdække et større areal med en konstruktion, der understøttes af stolper foran. Ved at kombinere pergolamarkisen med lodrette screens på fronten og den ene side blev terrassen samtidig mere afskærmet.
Det er netop denne kombination, der har gjort forskellen for kunden. Familien har fået et nyt opholdsrum i det fri – og vi har efterfølgende fået at vide, at de er meget glade for resultatet.
En specialtilpasset montage, hvor alle mål skulle passe
Denne installation var langt fra en standardmontage. Husets tagkonstruktion og udhæng stillede særlige krav til placeringen af både pergolamarkise og screens. Kassetten til Plaza Viva blev monteret oppe på tegltaget, mens de lodrette screens skulle føres ind under tagudhænget i siden. Det betød, at kassettens placering, taghældningen, konstruktionens højde og screenenes mål skulle passe præcist sammen. Vi udviklede derfor en særlig montagemetode til netop dette projekt – en løsning, vi ikke tidligere havde udført på denne måde. Forberedelserne krævede omhyggelig opmåling og planlægning. Men da vi kom til selve montagen, passede alle delene som planlagt.
Det er en af de opgaver, hvor en stor del af håndværket faktisk ligger i arbejdet, før montørerne står på adressen og er det man kan levere når man arbejder med markiser efter mål.
To påmonterede VertiTex-screens giver læ og afskærmning
Plaza Viva har ikke fuldt integrerede screens. På denne løsning er der derfor monteret to separate Weinor VertiTex II Zip 112-screens, som er tilpasset konstruktionen. Den ene screen dækker fronten, mens den anden lukker af på siden. Med zip-styring holdes screenstoffet i sideskinnerne, så afskærmningen bliver mere stabil og stram. Screens kan køres op og ned efter behov og giver mulighed for at skærme af mod lav sol, vind og indkig, samtidig med at terrassen fortsat har en åben karakter.
De lyse screenstoffer spiller sammen med pergolamarkisens lyse dug og den sorte konstruktion, så hele løsningen fremstår som en samlet helhed.
Et stort tekstiltag, der kan køres tilbage
Plaza Viva OptiStretch har et bevægeligt tekstiltag, der kan køres ud, når der er behov for skygge, og tilbage, når man ønsker fri himmel over terrassen. OptiStretch-systemet holder dugen spændt i konstruktionen og giver en flot, ensartet tagflade.
Her er pergolamarkisen udført med:
- Bredde: 600 cm
- Udfald: 450 cm
- Tagareal: cirka 27 m²
- Dug: Weinor WE3-708
- Konstruktion: sort, RAL 9005
- Sidescreens: 2 stk. Weinor VertiTex II Zip 112
- Betjening: motoriseret med io-styring
Det store udfald er samtidig et godt eksempel på, hvornår en pergolamarkise kan være et oplagt alternativ til en traditionel terrassemarkise.
Når solafskærmning bliver en del af boligens udeliv
Noget af det bedste ved denne løsning er, at den ikke blot skaber skygge. Den store spiseplads, de lyse tekstilflader og muligheden for at skærme af på flere sider gør terrassen til et sted, man har lyst til at opholde sig. Samtidig er løsningen fleksibel: På en solrig dag kan taget give behagelig skygge, mens screens kan reguleres efter solens placering. Når vejret indbyder til det, kan taget køres tilbage, så terrassen igen bliver helt åben.
Det er stadig en udendørs terrasse – ikke en lukket eller opvarmet udestue – men med langt flere anvendelsesmuligheder end tidligere.
Overvejer du en pergolamarkise med sidescreens?
Hos Kvalitetsmarkiser hjælper vi med både valg af produkter, opmåling og tekniske løsninger, når en standardmontage ikke er tilstrækkelig. Vi ser på hele konstruktionen: Husets udformning, monteringsmuligheder, ønsket overdækning og behovet for afskærmning i siderne.
Du kan læse mere om vores pergolamarkiser, se mulighederne for screens eller besøge vores showroom i Rødekro, hvor vi gerne hjælper med at finde den rigtige løsning til din terrasse.