info@kvalitetsmarkiser.dk
+45 92 92 17 60
Følg os på Facebook

Kvalitetsmarkiser Kvalitetsmarkiser

Kvalitetsmarkiser

MENUMENU
  • Produkter
    • Markiser
      • Terrassemarkiser
      • Pergolamarkiser
      • Fritstående markiser
    • Pergola
      • Pergola udvalg
      • Pergola pris
      • Pergola på mål
      • Pergola med sider
      • Pergola med lameller
      • Integreret pergola
      • Fritstående pergola
      • Pergola med skydetag
      • Pergola byggetilladelse
      • DesignPergola
    • Terrasseoverdækning
      • Lamaxa L50 View
      • Terrazza Pure
      • Terrazza Sempra
      • Sunflex SF125
    • Screens
      • EasyZip
      • Fixscreen IM1
      • Fixscreen IM7
    • Andet
      • Gardiner
      • Parasoller
      • Styringer og automatik
      • Varmelamper
      • Udvendige persienner
  • Service, råd og vejledning
    • Service
      • Reparation af solafskærmning
      • Reparation af markise
      • Konsulentbesøg
      • Serviceaftale
    • Råd & Vejledning
      • Showroom
      • Rådgivning markiser
      • Rådgivning terrasseoverdækning
      • Ofte stillede spørgsmål – Kvalitetsmarkiser.dk
      • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Referencer
  • Om os
    • Profil
    • Leverandører
      • Warema
      • Weinor
      • Nova Hüppe
      • Gibus
      • Sunflex
      • Renson
      • Corradi
    • Blog
    • Cookie- og privatlivspolitik
  • Booking
  • Kontakt
  • Markiser
    • Terrassemarkiser
    • Pergolamarkiser
    • Fritstående markiser
    • Faldarmsmarkiser
  • Pergolamarkiser
    • Q.BUS
    • Zenit
    • Azimut
    • Lamaxa L50 Tex
    • NovaTop
    • Weinor Plaza Viva
    • Perea P20
    • Perea P40 WE
    • Renson Lapure
    • Weinor Pergotex II

NovaTop pergolamarkise

NovaTop er en stor, elektrisk pergolamarkise med et moderne og markant design. Dugen kører i sideskinner og holdes fast langs kanterne af et zipsystem, så den ligger pænere og mere stabilt end på en almindelig markise med frie dugsider. Med en maksimal bredde på 600 cm og et udfald på op til 550 cm kan NovaTop dække et stort opholds- eller spiseområde på terrassen. Flere anlæg kan desuden sammenkobles, hvis et endnu større areal skal afskærmes.

NovaTop er samtidig vores mest prisvenlige pergolamarkise og et interessant alternativ til Weinor Plaza Viva. Den passer især godt til nyere og mere moderne huse, hvor den kraftigere og mere kantede konstruktion bliver en naturlig del af arkitekturen.

Hvad koster en NovaTop pergolamarkise?

En mindre og enkel NovaTop starter fra cirka 50.000 kr. inkl. moms og montage. De NovaTop-løsninger, vi normalt leverer, vil typisk koste omkring 60.000–65.000 kr. inkl. moms og montage. Den endelige pris afhænger blandt andet af størrelse, farve, styring, fundamenter og de konkrete montageforhold.

Priserne skal betragtes som vejledende rettesnore. NovaTop fremstilles på mål til det enkelte projekt, og du får naturligvis en konkret pris på din løsning, inden du beslutter dig. NovaTop er en kvalitetsmarkise produceret i Tyskland og skal ikke sammenlignes med en standardpergola eller markise, der leveres som en papkasse til selvmontering. Prisen inkluderer vores rådgivning, opmåling og professionel montage.

NovaTop pergolamarkise på moderne privat hus

NovaTop er en prisvenlig og vindstabil pergolamarkise med et enkelt, moderne design.

Et moderne og mere markant design

NovaTop adskiller sig visuelt fra de mere traditionelle pergolamarkiser med hældning. Kassetten, skinnerne og stolperne danner en tydelig konstruktion, som passer godt til moderne enfamiliehuse med rene linjer og store vinduespartier. Selvom profilerne er slanke, har NovaTop et stærkere visuelt udtryk end eksempelvis Plaza Viva. Det betyder ikke, at den ene model altid er pænere end den anden. Det afhænger af huset.

Til et klassisk murstenshus kan Plaza Vivas lettere og mere afrundede formsprog være det rigtige. Til et nyere, pudset eller mere kubistisk hus vil NovaTop ofte passe meget naturligt ind. Vi anbefaler derfor ikke NovaTop alene på grund af prisen. Den skal også passe arkitektonisk til huset og terrassen.

En “zippet” dug giver større stabilitet

Hos Kvalitetsmarkiser tilbyder vi udelukkende NovaTop med zippet dug. Dugens sider fastholdes i skinnerne i hele dugens længde, så tekstilet ligger mere stabilt og får et mere lukket og roligt udtryk. Det begrænser bevægelser i dugens kanter og gør NovaTop mere velegnet til udsatte placeringer end en almindelig markise med frie dugsider.

Den sideførte konstruktion betyder ikke, at markisen kan stå ude i al slags vejr. En vindsensor kan være en god ekstra sikkerhed, men ejeren skal fortsat reagere på vejret og køre markisen ind før kraftig vind. Når markisen ikke bruges, køres dugen tilbage i den beskyttende kassette ved facaden. Dermed forsvinder solafskærmningen næsten helt fra terrassen, og dagslyset kan igen komme ind i boligen.

Sideført dug i skinnen på NovaTop pergolamarkise

Vi tilbyder NovaTop med zippet dug, som fastholder tekstilet langs skinnerne og giver en mere vindstabil løsning.

Op til 33 m² solafskærmning i ét anlæg

En NovaTop kan fremstilles med en bredde på op til 600 cm og et udfald på op til 550 cm. Det giver mulighed for at overdække op til 33 m² med ét anlæg. Det store udfald er en af NovaTops interessante forskelle i forhold til Plaza Viva, som kan leveres med op til 500 cm i udfaldet. Stolperne kan som udgangspunkt placeres op til 500 cm fra hinanden. Ved meget brede anlæg kan der derfor blive behov for en ekstra stolpe eller en anden placering af stolperne. Det undersøger vi under projekteringen og den endelige opmåling.

Flere NovaTop-anlæg kan sammenkobles, så de tilsammen dækker et betydeligt større areal. Hvert tagfelt kan betjenes individuelt, hvilket gør det muligt kun at køre den del af solafskærmningen ud, der er behov for. Det er en fordel på store private terrasser, men gør også NovaTop interessant til restauranter, caféer, institutioner og andre udeserveringer.

Fire sammenkoblede NovaTop pergolamarkiser ved restaurant

Flere NovaTop-anlæg kan sammenkobles og overdække store terrasse- og serveringsområder.

Kan NovaTop bruges i regnvejr?

NovaTop er først og fremmest en solafskærmning, men den kan også bruges under lettere og kortvarig regn, når markisen har den nødvendige hældning og anvendes under opsyn. Dugen skal have tilstrækkeligt fald, så vandet kan løbe mod frontprofilen. Her opsamles det i den integrerede vandrende og ledes videre mod siderne. Ved brug i regn skal dugen understøttes af et eller flere tværrør. De hjælper med at bære tekstilet og reducerer risikoen for, at der dannes større vandsamlinger på dugen.

Uden en sænkbar stolpe kræver producenten som udgangspunkt en hældning på mindst 14 grader ved brug i lettere regn. Det er ikke altid muligt at opnå så stor en permanent hældning, fordi kassetten så skal monteres forholdsvis højt på facaden. NovaTop er derfor ikke det rigtige valg, hvis terrassen skal være permanent beskyttet mod kraftig regn. Her vil en pergolamarkise med et decideret vandtæt tekstiltag – eksempelvis PergoTex II, Zenit eller Azimut – normalt være mere relevant.

Vandafledning i frontprofilen på NovaTop

Frontprofilen opsamler og leder vandet væk. NovaTop er beregnet til solafskærmning og lettere, kortvarig regn – ikke som permanent regnoverdækning.

En sænkbar stolpe kan give ekstra fald

NovaTop kan leveres med en manuelt sænkbar stolpe. Med et håndsving kan den ene side af fronten sænkes, så dugen får et større fald, når det begynder at regne. Afhængigt af markisens bredde kan stolpen sænkes med cirka 190–380 mm. Det kan gøre en stor forskel på en terrasse, hvor facadens højde ikke giver plads til den nødvendige permanente hældning.

Der er dog nogle vigtige regler:

  • Funktionen er beregnet til lettere og kortvarig regn.
  • Markisen skal være under opsyn.
  • Tagdugen skal understøttes af det nødvendige antal tværrør.
  • Markisen må ikke køres ind eller ud, mens stolpen er sænket.
  • Stolpen skal køres tilbage til normal position, før markisen betjenes.

Ved sammenkoblede anlæg kan de sænkbare stolper kun placeres yderst på den samlede konstruktion. Den sænkbare stolpe er dermed et praktisk hjælpemiddel – ikke en funktion, der forvandler NovaTop til en permanent regnoverdækning.

Den ene stolpe kan sænkes manuelt, så dugen får mere fald ved lettere regn. Markisen må ikke betjenes, mens stolpen er sænket.

Den ene stolpe kan sænkes manuelt, så dugen får mere fald ved lettere regn. Markisen må ikke betjenes, mens stolpen er sænket.

NovaTop eller Plaza Viva?

NovaTop og Weinor Plaza Viva løser grundlæggende den samme opgave: De giver en stor og vindstabil solafskærmning med skinner og stolper, hvor en almindelig terrassemarkise ikke er tilstrækkelig. NovaTop er typisk lidt billigere end en tilsvarende Plaza Viva OptiStretch. Den har et mere markant og moderne design og kan leveres med et udfald på op til 550 cm.

Plaza Viva har til gengæld et lettere og mere klassisk udtryk. Den kan leveres i et meget stort udvalg af standardfarver og med blandt andet integreret LED-belysning og et motoriseret eller manuelt rullegardin i frontprofilen.

NovaTop kan kort opsummeres sådan:

  • Mere kantet og moderne design.
  • Op til 550 cm i udfald.
  • Vindstabil, sideført dug.
  • Typisk lidt lavere pris.
  • Mulighed for sænkbar stolpe.
  • Enkel opbygning uden omfattende ekstraudstyr.

Plaza Viva kan være det bedre valg, hvis du ønsker:

  • Et lettere og mere klassisk design.
  • Integreret LED-belysning.
  • Rullegardin i frontprofilen.
  • Weinors brede farveprogram.

Vi forhandler begge modeller og har derfor ingen interesse i at skubbe alle kunder i den samme retning. Vi hjælper med at vælge den pergolamarkise, der passer bedst til huset, budgettet og den måde, terrassen skal bruges på.

Se Plaza Viva pergolamarkise

Elektrisk betjening og mulighed for automatik

NovaTop leveres med elektrisk motor og kan betjenes med fjernbetjening. Styringen kan opbygges med Somfy io, så markisen også kan indgå i en kompatibel app- eller smart home-løsning. En vindsensor kan tilvælges og give ekstra sikkerhed ved at køre markisen ind, hvis vinden bliver kraftigere. En sensor kan dog ikke tage højde for alle lokale vindforhold og fritager ikke ejeren for at holde øje med vejret.

Vi anbefaler normalt ikke en regnsensor som den primære styring af NovaTop. Markisen må kun bruges i lettere regn, når den har korrekt fald og er under opsyn. En automatisk funktion kan ikke kontrollere, om stolpen er sænket, om tværrørene er korrekt placeret, eller om der allerede ligger vand på dugen. Enkel og forståelig betjening er ofte bedre end automatik, som kan give en falsk tryghed.

Farver på stel og markisedug

NovaTop leveres som standard i fem udvalgte farver:

  • Antracitstruktur.
  • Antracitgrå.
  • Grå aluminium.
  • Hvid aluminium.
  • Trafikhvid.

Andre almindelige RAL-farver kan bestilles mod merpris. Markisedugen vælges fra Nova Hüppes aktuelle kollektion. Her findes både rolige ensfarvede tekstiler og mere klassiske striber. Vi anbefaler normalt, at stellets farve tilpasses husets vinduer, døre, tagrender eller andre gennemgående detaljer. På moderne huse vælger mange en mørk grå eller antracitfarvet konstruktion, mens dugen ofte vælges lysere for at reflektere sollyset og skabe et behageligt lys under markisen.

Det rigtige valg afhænger dog af huset. Derfor gennemgår vi farver og dugprøver sammen med kunden, før markisen sættes i bestilling.

Facademonteret pergolamarkise på mål

NovaTop er en facademonteret pergolamarkise. Kassetten fastgøres til huset, mens fronten bæres af stolper. Afhængigt af huset kan kassetten monteres:

  • Direkte på en bæredygtig facade.
  • Under et udhæng.
  • I loft eller anden bærende konstruktion.
  • På tagspær med særlige beslag.

NovaTop leveres ikke som en fritstående pergolamarkise. Hvis facaden ikke har tilstrækkelig bæreevne, skal der enten projekteres en egnet underkonstruktion eller vælges en anden model. Ved opmålingen undersøger vi blandt andet:

  • Facadens opbygning og fastgørelsesmuligheder.
  • Tilgængelig montagehøjde.
  • Ønsket passagehøjde ved fronten.
  • Den nødvendige hældning på dugen.
  • Placering af vinduer, døre, tagrender og udhæng.
  • Stolpernes placering på terrassen.
  • Underlaget og behovet for fundamenter.
  • Muligheden for at føre strøm frem til motoren.
  • Om markisens størrelse kræver ekstra stolper eller understøttende tværrør.

NovaTop bestilles og produceres først, når alle mål og montageforhold er afklaret.

NovaTop-stolpe fodplade

Stolperne fastgøres på egnede fundamenter, og fodpladerne kan afsluttes med dækkapper.

Se mulighederne i vores showroom

NovaTop er en stor investering, og forskellen mellem modellerne kan være vanskelig at vurdere alene ud fra billeder. I vores cirka 550 m² store showroom i Rødekro kan vi gennemgå forskellige typer pergolamarkiser, konstruktioner, dugtyper, farver og styringer. Vi kan samtidig sammenligne NovaTop med blandt andet Plaza Viva, Q.BUS, PergoTex II, Zenit og pergolaer med lameltag.

NovaTop er ikke nødvendigvis den rigtige løsning til alle terrasser. Det afgørende er, at markisen passer til huset og løser den opgave, du forventer. Et besøg i showroomet er gratis og uforpligtende. Her kan vi tage den første snak om mål, placering, prisniveau og de egenskaber, der er vigtigst for dig.

Læs mere om vores showroom.

Book en tid til et besøg i vores showroom.

Få et tilbud på en NovaTop pergolamarkise

NovaTop fremstilles på mål efter huset og terrassen. Send gerne omtrentlige mål og billeder af montagestedet sammen med din forespørgsel.

Vi har især brug for:

  • Cirka bredde og udfald.
  • Et billede af hele facaden.
  • Billeder taget fra begge sider.
  • Et billede, hvor tagrende og eventuelt udhæng kan ses.
  • Oplysninger om, hvordan terrassen skal bruges.
  • Om markisen ønskes anvendt ved lettere regn.
  • Om du er interesseret i en sænkbar stolpe.

Du behøver ikke kende den præcise montagehøjde, stolpeplacering eller nødvendige hældning. Det undersøger vi nærmere, hvis løsningen ser relevant ud.

Fortæl os om dine ønsker til en ny pergolamarkise

Udfyld formularen med de oplysninger, du allerede har om dit projekt. Du behøver ikke kende alle mål eller have besluttet farver, montage og tilbehør på forhånd. Dine oplysninger og billeder hjælper os med at forstå opgaven og vurdere, hvordan markisen kan tilpasses huset og terrassen.

Dine kontaktoplysninger

Angiv dine ønskede mål i cm nedenunder

Målene behøver ikke være helt præcise. Angiv dine bedste cirkamål – eller skriv “ved ikke”, hvis du mangler et af målene. Vi foretager altid den endelige opmåling, inden NovaTop sættes i bestilling.
Vi skal bruge oplysninger om montagehøjde og passagehøjde for at bestemme dugens hældning – og dermed om markisen kan anvendes som regnbeskyttelse.

Hvilket tilbehør skal markisen have? *

Når du vælger højre og venstre side, skal du forestille dig, at du står udenfor foran markisen og kigger ind mod huset.
Ikke alt tilbehør kan kombineres. Men udfyld det du godt kunne tænke dig, så kigger vi på hvad der er muligt og regner et tilbud ud fra det.

Hvilket underlag skal markisen monteres på? *

Vedhæft billeder af montagestedet *

Send gerne 1–5 billeder af huset og det område, hvor NovaTop skal placeres. Billeder taget lige forfra, fra siderne og lidt længere væk gør det lettere for os at forstå huset og montageforholdene. Du må også gerne vedhæfte en skitse, facadeopstalt eller plantegning, hvis du har det.
Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 5 files.

Detaljer omkring tilslutning af el til markisen

Markisen leveres som standard med 150 cm lang løsthængende kabel i valgfri side.
Bemærk, at vi altid anbefaler, at elektriker laver sit arbejde, efter vi har monteret vores produkter.

Beskriv dine ønsker *

Fortæl gerne, hvordan du ønsker at bruge NovaTop, og hvad der er vigtigst for dig. Det kan eksempelvis være skygge, læ, beskyttelse mod lav sol, mere privatliv eller mulighed for at bruge terrassen i flere dele af året. Hvis der er vinduer, døre, tagrender, udhæng eller andre forhold, som vi skal være opmærksomme på, må du også meget gerne beskrive dem.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik.

Se eventuelt også

Weinor Plaza Viva

Weinor pergolamarkise - markise med skinner - markise med ben - Plaza Viva er en af vores markiser bedst i test

Perea P20

Pergolamarkise fra Warema - Perea P20 i kubisk design

Perea P40 WE

Perea P40 WE pergolamarkise med vandtæt dug

Weinor Pergotex II

Weinor PergoTex II pergolamarkise med sammenfoldeligt tekstiltag
Kontakt os
Kontakt
  • Kvalitetsmarkiser.dk
  • Østergade 58A
  • 6230 Rødekro
  • Tlf.: 92 92 17 60
  • Mail: info@kvalitetsmarkiser.dk
Åbningstider
  • Mandag-fredag: 10.00-17.00
  • 1. Lørdag i måneden samt alle lørdage i April, Maj og Juni: 10.00-14.00
  • Andre lørdage: Åbent efter aftale
  • Søn- og helligdage: Åbent efter aftale
Seneste nyt

24/09/26

I går morges kunne vi byde medlemmer af Aabenraa Erhvervsforenings Biz Net velkommen i vores "nye" showroom. Vi fortalte om vores virksomhed og om de forskellige muligheder med de produkter vi tilbyder. Det blev til "Ej, kan I også det" og en snak om kvalitet, bæredygtige løsninger, målgrupper, markedsføring og meget mere.Tak for besøget og den fine gave 🇩🇰 🙏 😊 ...

04/09/26

Regnvejr behøver ikke betyde, at terrassen skal lukkes ned ☔Denne løsning monterede vi faktisk hos vores kunder i Hasselager for et par år siden – men efter den seneste tids regnvejr synes vi, den fortjener at komme frem igen.Her monterede vi en Weinor Plaza Viva pergolamarkise, og noget af det interessante ved netop denne løsning er, at kunden også kan bruge terrassen, når vejret ikke viser sig fra sin bedste side.Markisen er monteret oven på taget. Det ser måske lidt usædvanligt ud, men der er en rigtig god grund til det.Ved at få kassetten højt op kunne vi skabe den nødvendige hældning på dugen, så regnvandet kan ledes væk. Samtidig går overdækningen helt ind til huset, så kunden kan gå direkte ud under markisen uden først at skulle igennem et åbent stykke.Og skulle regnen blive kraftigere, har vi på denne løsning monteret teleskopben, så den ene side kan sænkes yderligere og hjælpe vandet væk.Men regn var ikke kundens eneste udfordring.Terrassen vender mod vest, så den lave aftensol kunne også være generende. Derfor blev Plaza Viva'en forsynet med en lodret dug i fronten, som kan sænkes efter behov.Det er sådan nogle løsninger, vi godt kan lide.Ikke nødvendigvis den løsning, man først havde forestillet sig – men en løsning, der er tilpasset huset, terrassen og den måde, den faktisk skal bruges på.Og når det har regnet, som det har gjort på det seneste, er det jo meget rart, at terrassen ikke nødvendigvis behøver stå ubrugt. 😊👉 Se hele referenceprojektet fra Hasselagerhttps://www.kvalitetsmarkiser.dk/referencer/plaza-viva-pergolamarkise-hasselager/👉 Læs mere om Weinor Plaza Vivahttps://www.kvalitetsmarkiser.dk/produkter/markiser/pergolamarkiser/weinor-plaza-viva/ ...

20/08/26

STORT TILLYKKE TIL WEINOR ! 🎉🎈🍾Deres nyhed WeinorVision er kåret som vinder af M&T prisen for Årets produkt 2026 i kategorien Digital innovation.#WeinorVision er et avanceret visualiseringsværktøj (VR brille) der lader dig se 3D modeller af diverse markiser og pergolaer DIREKTE på dit eget hus, før du bestiller. Det giver tryghed i beslutningsfasen.OPLEV OG BESLUTNår vi kommer på opmålingsbesøg kan vi medbringe WeinorVision. Du får herved muligheden for at opleve hvordan de forskellige markiser og pergolaer ser ud ved dit hus, hvordan de valgte farver matcher med din stil og hvor sol og skygge er placeret i løbet af dagen. Gør dine drømme håndgribelige 😍 ...

12/08/26

Den perfekte markise til dette husNår du skal vælge markise til dit hjem, er det vigtigt at overveje hvordan den vil integrere sig på bygningen. Designet på din markise spiller en stor rolle i, hvordan dit hus opfattes af besøgende og forbipasserende. En markise der harmonerer med bygningens arkitektur og farver, kan skabe et sammenhængende og indbydende indtryk. Omvendt kan en markise, der ikke passer ind, virke distraherende. Vi forstår vigtigheden af at vælge den rigtige markise og tilbyder professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at finde det perfekte match til dit hjem. Vores konsulenter kan guide dig gennem valget af den rette model, farve og design.Vi tager hensyn til dine specifikke behov og ønsker og tilbyder derefter et skræddersyet design. Vores sortiment inkluderer et væld af muligheder, så du kan finde præcis det der passer til din stil. Vi har mange års erfaring i branchen og kan tilbyde rådgivning, der gør valget lettere for dig. Kunde fra Charlottenlund har ved hjælp af rådgivning fra vores dygtige konsulent, valgt en Opal Design markise der med sit afrundede og tidløse design virkelig pynter på deres facade ved terrassen. Kunden har valgt samme farve til markisen som vinduer og udhæng og en frisk stribet dug i hvid og grøn. Se bare de flotte billeder af det færdige resultat.Klik på linket hvis du gerne vide mere om Opal Design markisen:https://www.kvalitetsmarkiser.dk/produkter/markiser/terrassemarkiser/opal-design-ii-markise/ ...
Se også
  • Facebook
  • Trustpilot
  • LinkedIn

Kvalitetsmarkiser © 2026