info@kvalitetsmarkiser.dk
+45 92 92 17 60
Følg os på Facebook

Kvalitetsmarkiser Kvalitetsmarkiser

Kvalitetsmarkiser

MENUMENU
  • Produkter
    • Markiser
      • Terrassemarkiser
      • Pergolamarkiser
      • Fritstående markiser
    • Pergola
      • Pergola udvalg
      • Pergola pris
      • Pergola på mål
      • Pergola med sider
      • Pergola med lameller
      • Integreret pergola
      • Fritstående pergola
      • Pergola med skydetag
      • Pergola byggetilladelse
      • DesignPergola
    • Terrasseoverdækning
      • Lamaxa L50 View
      • Terrazza Pure
      • Terrazza Sempra
      • Sunflex SF125
    • Screens
      • EasyZip
      • Fixscreen IM1
      • Fixscreen IM7
    • Andet
      • Gardiner
      • Parasoller
      • Styringer og automatik
      • Varmelamper
      • Udvendige persienner
  • Service, råd og vejledning
    • Service
      • Reparation af solafskærmning
      • Reparation af markise
      • Konsulentbesøg
      • Serviceaftale
    • Råd & Vejledning
      • Showroom
      • Rådgivning markiser
      • Rådgivning terrasseoverdækning
      • Ofte stillede spørgsmål – Kvalitetsmarkiser.dk
      • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Referencer
  • Om os
    • Profil
    • Leverandører
      • Warema
      • Weinor
      • Nova Hüppe
      • Gibus
      • Sunflex
      • Renson
      • Corradi
    • Blog
    • Cookie- og privatlivspolitik
  • Booking
  • Kontakt
  • Lamel pergola
    • Lamaxa L50
    • Movie
    • Joy
    • Twist
    • Velvet
    • Sway
    • Lamaxa L60
    • Varia
    • Artares
    • Velvet Plus
    • Lamaxa L70
  • Pergola information
    • Pergola pris
    • Pergolatyper
    • Pergola med sider
    • Pergola med tag
    • Fritstående pergola
    • Vægmonteret pergola
    • Pergola med lameller
    • Integreret pergola
    • Pergola med skydetag
    • Elektrisk pergola
    • Pergola på mål
    • Pergola egenskaber
    • Pergola byggetilladelse
    • DesignPergola

Kundeudtalelser

Helt perfekt rådgivning, service og kvalitet

Alt er perfekt. Kan absolut anbefales. Vi er meget glade for vores nye screen og markise :-)

Petra & Jan
Trustpilot

Super service.

Jeg havde kontaktet et andet firma, for at få repareret min markise og få skiftet dugen. Desværre viste det sig at reparationen var for vanskelig, så jeg stod overfor at skulle skifte hele markisen. Jeg kontaktede Kvalitetsmarkiser, og ikke nok med at de kunne udføre reparationen, så indvilgede de også i at bruge den dug, som deres kollega allerede havde bestilt hjem. Da der siden hen var brug for justering blev dette udført hurtigt og uden extra omkostninger.

Paradis Aarhus
Trustpilot

Navnet passer!

Super kvalitet til tiden!

Djon Lauritzen
Trustpilot

Hurtigt og perfekt arbejde.

Dagen efter træksnoren i min 12 år gamle markise var sprunget, kom Kvalitetsmarkiser og reparerede den. Reparatøren fandt en anden fejl som også blev rettet. Alt foregik hurtigt og perfekt. Min næste positive overraskelse var prisen. Jeg havde vurderet prisen små 1000kr mere. Kvalitetsmarkiser lever helt op til deres navn.

Peer
Trustpilot

Lever op til sit navn

Firmaet som lever op til sit navn. Har købt Varisol K450 markise og har fået professionel rådgivning gennem hele forløbet således det blev den helt rigtige model og specifikationer. Kvaliteten er høj på produktet og matcher til hver en tid den konkurrencedygtige pris.

Mads Stetter
Trustpilot

God service

Trods lidt besvær med at sætte rullegardiner op, og få batterierne skjult, gav de ikke op, men har afleveret en opfindsom, tilpasset løsning. Har leveret et resultat der er lige præcis som ønsket. Den udendørs afskærmning var perfekt fra første forsøg.

Tina Johannesen
Trustpilot

Fantastisk service

Fantastisk service både før og efter købet. Produktet helt som forventet. Kan på det varmeste anbefale Kvalitetsmarkiser!

Esben Lundsgaard Haubjerg
Trustpilot

Høj kvalitet og god service

Vi har fået opsat to Recife kassettemarkiser og en zipscreen fra firmaet Kvalitetsmarkiser. Virksomheden lever i høj grad op til sit navn - og så oven i købet til konkurrencedygtige priser. Elegant design, god funktionalitet og omhyggeligt monteret af yderst kompetente håndværkere, der ikke går på kompromis med kvalitet. Vi er meget tilfredse med resultatet og kan varmt anbefale Kvalitetsmarkiser.

Alice & Jørgen
Trustpilot

Kvalitet

Vi indhentede tilbud på markiser fra flere firmaer og valgte "Kvalitetsmarkiser", fordi produktet var grundigt beskrevet, prisen var fornuftig, og ikke mindst fordi vi fra første møde havde stor tillid til Rico og hans firma. De valgte markiser blev monteret af to særdeles behagelige og kompetente montører, og efter at vi nu har haft markiserne i en periode, er det sammenfattende vores oplevelse, at firmaet virkelig bærer sit navn med rette.

Jane og Ole Sørensen
Trustpilot

Godt produkt og god service

Vi er meget tilfredse med markisen, som er af god kvalitet. Der var en fejl fra producentens side ved levering, men det blev der taget hånd om. Det blev rettet så hurtigt som muligt, og til mindst mulig gene for os. God service.

Jan Mark
Trustpilot

Top kvalitet og professionel service

Kan kun anbefales. Kvalitetsprodukter, top service som både er personlig og professionel. Vi er meget glade og tilfredse med vores super pæne og funktionelle markise herfra.

Anne-Louise
Trustpilot

Professionelt

Har købt en stor terrassemarkise 5 x 6 meter hos Kvalitetsmarkiser.dk Inden købet kom sælgeren Rico og fortalte om produktet, samt foretog opmåling. Der blev aftalt priser og monterings dato m.m. På dagen mødte 3 smilende og glade professionelle montører op, og i løbet af 2½ time var den flotte markise monteret til vor store tilfredsstillelse. Alle aftaler blev overholdt. Jeg kan varmt anbefale Kvalitetsmarkiser.dk til andre.

Bent Hansen
Trustpilot

Markiser købt via Kvalitetsmarkiser

Vi har købt 2 markiser hos Kvalitetsmarkiser - En fantastisk positiv oplevelse hele vejen igennem. Hurtig, fleksibel samt rigtig god service, mange alternative gode markisedesigns & ikke mindst rigtig god kvalitet. Helt igennem anbefalelsesværdigt at købe markiser hos Kvalitetsmarkiser.

Per Kragh Nielsen
Trustpilot

Markise Birkerød

Vi har lige fået leveret en markise i birkerød, som vi er meget tilfredse med. God service, leveret til tiden.

Dorthe Højgaard
Facebook

Flot udført arbejde og professionel rådgivning

Har fået monteret udvendige persienner i november 2018. Leverede det som blev aftalt til den aftalte pris. Utroligt flot udført arbejde i høj kvalitet. Meget venlig og professionel rådgivning. Kan helt klart anbefales.

Thor Kalstrup
Truspilot

Vi fik præcis det vi ønskede

Køb af markise juli-august 2018 Vi fik præcis det vi ønskede, til den aftalte pris og det aftalte tidspunkt. Derudover fik vi en meget venlig og kompetent behandling i vores kommunikation med Kvalitetsmarkiser.

Lars Rosenkilde
Trustpilot

Kvalitet i særklasse

Vi har fået monteret en Algarve overdækning. Vi er meget tilfredse med løsningen - Det er blevet endnu bedre end vi havde forventet. Fra første kontakt, møde på vores adresse og aftaleindgåelse med Rico til montering og levering af montørerne Jørn og Hessel - Har Kvalitetsmarkiser leveret kvalitet i særklasse. Alle tre har været super professionelle, imødekommende og venlige. Og så har de bare leveret et kvalitetsprodukt, monteret det perfekt og ryddet pænt op efter sig. Vi giver hermed vores varmeste anbefalinger!

Michael Gehrke
Trustpilot

Købte en Renson terrasseoverdækning

Købte en Renson terrasse overdækning igennem Kvalitetsmarkiser. Opsætning og levering var til UG.

Bendix
Trustpilot

Pergola med tag – hvilket tag skal du vælge?

Når vores kunder spørger efter en pergola med tag, mener de i langt de fleste tilfælde en pergola med et oplukkeligt lameltag. Det er også den løsning, vi oftest anbefaler. Men det betyder ikke, at et lameltag altid er den rigtige løsning. En pergola kan også have et oplukkeligt tag af tekstil, og der findes pergolaer, hvor lamellerne både kan drejes og køres til siden, så en stor del af taget kan åbnes helt. Søger du derimod et permanent fast tag af eksempelvis glas, bevæger vi os efter vores opfattelse mere over i en terrasseoverdækning.

Valget handler derfor ikke kun om, hvilket tag du bedst kan lide. Det handler mindst lige så meget om huset, lysindfaldet, vind og vejr – og ikke mindst hvor meget du forventer at bruge din terrasse.

Pergola med tag og justerbare aluminiumslameller

En pergola med lameltag giver mulighed for at regulere sol og skygge og lukke taget, når regnen kommer.

Hvorfor anbefaler vi oftest en pergola med lameltag?

Hvis huset og montagesituationen egner sig til det, vil en pergola med lameller normalt være vores første anbefaling. Den vigtigste årsag er egentlig ganske enkel: Efter vores erfaring får man generelt meget anvendelighed for investeringen. Et kvalitets-lameltag er en stærk konstruktion, der kan tåle væsentligt mere vind og vejr end en pergolamarkise med tekstildug. Samtidig får man stor kontrol over sol, skygge og ventilation, og på mange modeller er der gode muligheder for at integrere eksempelvis screens, glas, LED-belysning og andre funktioner.

Det betyder noget, hvis pergolaen ikke kun skal bruges på de perfekte sommerdage. Vi møder stor forskel på, hvad kunder forventer af deres terrasse. Nogle ønsker primært skygge, når familien spiser aftensmad udenfor på en varm sommerdag. Andre er udprægede udemennesker og vil gerne bruge terrassen så meget som muligt fra april til oktober – også når vejret ikke helt arter sig. Jo mere du forventer at bruge terrassen, desto vigtigere bliver det efter vores erfaring at vælge en konstruktion, der kan håndtere skiftende vejr. Det er en af grundene til, at vi normalt starter med lameltaget.

Vil du se konkrete muligheder, kan du blandt andet kigge på Lamaxa L50 som eksempel på et klassisk drejeligt lameltag. Ønsker du også muligheden for at køre lamellerne til siden, findes der også integrerede modeller som Lamaxa L70 Free. Du kan også læse vores mere detaljerede rådgivning om pergola med lameller, hvor vi blandt andet gennemgår lamelretning, lys, farver og andre valg.

Men ikke alle huse kan bære en pergola med lameltag

Det mener vi både teknisk og arkitektonisk. En pergola med lameltag er en forholdsvis markant konstruktion. Rammen har en vis højde, stolperne fylder visuelt, og hele løsningen bliver en tydelig del af husets arkitektur. På nogle huse ser det fantastisk ud. På andre gør det ikke. Der kan også være tagudhæng, vinduer, tagrender, højder eller andre bygningsdetaljer, som gør, at en anden løsning passer bedre.

Derfor starter vi ikke rådgivningen med spørgsmålet: “Hvilken pergolamodel vil du have?” Vi vil hellere se huset og høre, hvordan terrassen skal bruges. Hvis en lettere pergolamarkise med tekstiltag passer bedre til huset, er det selvfølgelig den vej, vi skal kigge – også selv om vi generelt vurderer et lameltag som den stærkere og mere anvendelige konstruktion. Huset har med andre ord også noget at skulle have sagt.

Pergola med lameltag sammenlignet med pergolamarkise med tekstiltag

Det rigtige pergolatag handler ikke kun om funktion. Husets arkitektur og de tekniske muligheder har også stor betydning.

Tager et lameltag meget lys fra huset?

Det er et spørgsmål, vi ofte møder – og efter vores erfaring bliver problemet nogle gange overtænkt. Et lukket lameltag vil naturligvis skærme for dagslyset. Men når lamellerne åbnes optimalt og retningen er gennemtænkt i forhold til huset og solen, kan lyset passere ganske effektivt mellem lamellerne. Hvis lamellerne samtidig ligger hensigtsmæssigt i forhold til facaderetningen, oplever vi normalt ikke, at et åbent lameltag tager så meget lys, som nogle kunder frygter. Det betyder ikke, at lysindfaldet er ligegyldigt. Har huset store vinduespartier, eller skal pergolaen placeres foran et rum, hvor dagslys er særligt vigtigt, skal det selvfølgelig indgå i rådgivningen.

Her har en pergolamarkise med bevægelig dug en oplagt fordel: Når dugen er kørt helt væk, er taget åbent. Der findes desuden vandtætte duge til pergolamarkiser, som tillader en del lys at passere gennem materialet. Det kan give et lysere miljø under et lukket tekstiltag. Til gengæld har tekstiltaget andre begrænsninger – især når vinden tager til.

Åbent lameltag foran store vinduer

Når lamellerne står optimalt åbne, oplever vi ofte, at de tager mindre dagslys fra huset, end kunden havde forventet.

Pergola med tekstiltag – hvornår vælger vi den?

En pergolamarkise består typisk af en fast aluminiumskonstruktion med et bevægeligt tag af tekstil. Det kan være en rigtig god løsning. Vi anbefaler den især, når den arkitektonisk passer bedre til huset, eller når konkrete tekniske forhold gør et lameltag mindre oplagt. Der kan også være bygningsmæssige forhold, hvor forskellen mellem en permanent tagkonstruktion og et bevægeligt tekstiltag bliver relevant. Det område er dog ikke så sort-hvidt, som det nogle gange bliver fremstillet.

Hvis det har betydning for dit projekt, anbefaler vi derfor, at du læser vores gennemgang af pergola og byggetilladelse, hvor vi blandt andet gennemgår forskellen mellem en åben pergola, et lameltag og en pergolamarkise med bevægelig dug. Den største praktiske forskel mellem de to tagtyper er efter vores erfaring robustheden. Et tekstiltag vil i højere grad være afhængigt af vejret – især vinden – og skal også håndteres anderledes i forbindelse med sne og vintervejr.

Derfor vil vi normalt foretrække lameltaget til kunden, der ønsker mest mulig anvendelighed af pergolaen gennem en stor del af året. Men igen: Den bedste pergola er ikke nødvendigvis den med flest tekniske egenskaber. Det er den løsning, der passer bedst til det konkrete hus og kundens forventninger.

Pergolamarkise med bevægeligt tekstiltag

På en pergolamarkise kan tekstiltaget køres væk. Det kan være en fordel både arkitektonisk og i forhold til dagslyset.

Kan man sidde under et lameltag, når det styrtregner?

Ja. På de kvalitetspergolaer, vi arbejder med, ledes regnvandet fra det lukkede lameltag til integrerede tagrender og videre ned gennem konstruktionen. Det betyder, at man sagtens kan sidde under pergolaen, mens det regner kraftigt. Der er dog en grænse for, hvor meget vand enhver tagrende kan håndtere. Ved ekstrem nedbør eller egentligt skybrud kan afvandingen blive overbelastet, og der kan derfor løbe vand over ved pergolaens kanter – på samme måde som husets tagrender kan få problemer, når der kommer meget store mængder vand på kort tid. Det oplever vi ikke som et almindeligt problem, og vi har ikke haft konflikter med kunder på grund af dette. Men vi synes, det er bedre at forklare begrænsningen end at kalde enhver pergola fuldstændig vandtæt under alle tænkelige vejrforhold.

Til gengæld er der en oplevelse ved et lameltag, som er svær at skrive ind i et datablad: Det kan faktisk være ret hyggeligt at sidde i tørvejr under pergolaen og samtidig være helt tæt på et kraftigt regnvejr. Man hører regnen omkring sig og oplever vejret – uden nødvendigvis at skulle gå indenfor. Det er en af de måder, en pergola med tag kan ændre brugen af terrassen på.

Hvad med sne og pergolaens tag om vinteren?

Lameltage har dokumenterede snelaster, som varierer mellem modeller, dimensioner og konstruktioner. Det konkrete produkt skal derfor altid vurderes ud fra producentens specifikationer. Men vores erfaring er samtidig, at relativt få private kunder køber en pergola, fordi de forventer at sidde under den midt om vinteren. Det betyder dog ikke, at pergolaen står ubrugt. Vi har flere gange opdaget, at kunder bruger deres pergola om vinteren på måder, de ikke nødvendigvis havde forestillet sig, da de købte den.

Den bliver eksempelvis et praktisk overdækket område til havemøbler – og hos nogle kunder bliver pergolaen den foretrukne grillplads, også om vinteren. Vi har sågar en kunde, der har holdt nytårsaften under pergolaen med kraftige varmelamper.

Det er ikke ensbetydende med, at en pergola er en vinterhave. Det er den ikke. Men det siger noget om, hvor forskelligt en god overdækket terrasse kan ende med at blive brugt. For restauranter og andre erhverv kan vinterbrug naturligvis have endnu større betydning, og her kan snelast, varme, sider og den samlede konstruktion få en anden vægt i rådgivningen.

Lameller der kan køres helt væk – det bedste fra begge verdener?

Der findes også pergolatage, hvor aluminiumslamellerne ikke alene kan rotere. De kan samtidig køres til siden, så en stor del af tagfladen bliver helt åben. På papiret er det en meget interessant kombination. Man får mange af lameltagets egenskaber og samtidig mulighed for at skabe en langt større åben tagflade, når vejret er godt. Men der følger også mere teknik med. Lamellerne skal både kunne dreje og flyttes, og hele mekanikken skal fungere i en konstruktion, der står udendørs året rundt og udsættes for regn, fugt, kulde, varme og vind. Den ekstra teknik kan mærkes på prisen. Derfor oplever vi, at nogle kunder i første omgang synes, løsningen lyder meget interessant, men vælger et traditionelt drejeligt lameltag, når muligheder og pris bliver holdt op mod hinanden. Det betyder ikke, at et lameltag med skydetag er en dårlig løsning. Tværtimod.

Spørgsmålet er, om muligheden for at åbne taget helt har så stor værdi for dig, at den ekstra investering giver mening. Det er et godt eksempel på, hvorfor vi ikke mener, at én pergola kan være den bedste til alle kunder.

L70 Free pergola fra Warema

På nogle pergolaer kan lamellerne både dreje og køres til siden. Det giver en meget åben tagflade, men den ekstra teknik kan også mærkes på prisen. Her ses en Lamaxa L70 Free.

Pergola med fast tag – eller er det egentlig en terrasseoverdækning?

Der bliver søgt efter terrasseoverdækning men også efter pergola med fast tag, og begreberne bliver ofte blandet sammen. Hvis ønsket konkret er et permanent tag af eksempelvis glas, vil vi normalt ikke starte i vores pergola-sortiment. Så bevæger vi os i stedet over mod en terrasseoverdækning. En terrasseoverdækning med glastag kan være den helt rigtige løsning for kunden, der ønsker et permanent tag og ikke har behov for at kunne regulere eller åbne tagfladen. Det er ikke et spørgsmål om, at den ene løsning er bedre end den anden. Det er to forskellige produkter til forskellige behov. Hvis du ønsker at kunne regulere sol og skygge og åbne eller lukke taget efter vejret, er en pergola med bevægeligt tag normalt det naturlige sted at begynde.

Hvis du derimod specifikt ønsker et permanent glastag, vil vi hellere rådgive dig om en egentlig terrasseoverdækning.

Kubisk terrasseoverdækning i stærk tysk Warema kvalitet

Ønsker du et permanent glastag frem for et regulerbart tag, vil vi normalt betegne løsningen som en terrasseoverdækning frem for en pergola.

Hvor meget vil du egentlig have ud af din terrasse?

Det spørgsmål stiller vi hellere end: “Hvilket tag vil du have?” Forestil dig to familier. Den ene familie vil gerne kunne spise aftensmad på terrassen på de gode sommerdage og have behagelig skygge, når solen står højt. Den anden familie lever udendørs fra maj til oktober og vil gerne kunne blive siddende, når solen står lavt, vinden tager til eller regnen begynder. De to familier behøver ikke nødvendigvis den samme løsning.

Jo mere du ønsker at bruge terrassen, desto større betydning får ikke bare taget, men også muligheden for sider på pergolaen, screens, glas, belysning og eventuelt varme. Det er også derfor, vi anbefaler, at tilbehør ikke bare vælges ud fra en liste. Vi anbefaler eksempelvis ofte screens ret tydeligt, når vi kan se, at lav sol eller vind sandsynligvis bliver et problem. Det skyldes blandt andet, at vi gennem årene har eftermonteret mange screens hos kunder, som først opdagede behovet, efter de begyndte at bruge pergolaen. Med varmelamper kan rådet være det modsatte. Hvis du endnu ikke ved, hvor møblerne skal stå, kan det være bedre først at tage pergolaen i brug og derefter beslutte, hvor varmen faktisk skal placeres.

Det handler ikke om at få mest muligt udstyr på pergolaen. Det handler om at få mest muligt ud af investeringen. Læs også vores gennemgang af pergola priser, hvis du gerne vil have et realistisk billede af, hvad forskellige løsninger koster.

Hvilket tag er så bedst til en pergola?

Hvis du spørger os helt generelt, vil vores svar være: Til de fleste af vores kunder vil vi først undersøge mulighederne for et lameltag. Det skyldes især konstruktionens styrke, mulighederne for at regulere taget og den store anvendelighed, man kan få gennem en stor del af året.

Men det er ikke det samme som, at alle skal have lameller. Et tekstiltag kan passe bedre til husets arkitektur. Tekniske eller bygningsmæssige forhold kan gøre en pergolamarkise mere interessant. Og nogle kunder prioriterer muligheden for at få tagfladen helt væk højere end den ekstra robusthed, et traditionelt lameltag giver. Derfor mener vi ikke, at man bør vælge pergolatag ud fra en enkelt egenskab.

Vi ser hellere på:

  • Hvordan ser huset ud?
  • Hvor skal pergolaen placeres?
  • Hvordan falder solen?
  • Hvor vigtigt er dagslyset inde i huset?
  • Hvor udsat er terrassen for vind?
  • Skal pergolaen primært bruges om sommeren – eller så stor en del af året som muligt?
  • Hvor meget ønsker du at kunne lukke siderne?
  • Og hvor meget vil du investere i løsningen?

Først derefter giver det mening at tale om den konkrete model.

For at gøre det store udvalg lettere at overskue har vi selv inddelt vores pergolaer i tre pergolatyper. Når vi har fundet den type, der passer til projektet, kan vi ofte skære en stor del af modellerne fra og koncentrere os om de 3-5 pergolaer, der reelt er interessante.

Se en pergola med tag, før du beslutter dig

Der er meget, man kan forklare på en hjemmeside. Men forskellen på et lameltag, en pergolamarkise og forskellige konstruktioner er væsentligt lettere at forstå, når man står ved produkterne.

I vores 550 m² showroom i Rødekro kan du se forskellige løsninger og få en fornemmelse af dimensioner, materialer, lameller, screens, lys og de detaljer, der kan være svære at vurdere på et billede.

Tag gerne billeder af dit hus og din terrasse med, hvis du besøger os. Det er ofte et rigtig godt udgangspunkt for rådgivningen, fordi vi så kan tale om både arkitektur, montage, lys, verdenshjørner og den måde, du gerne vil bruge terrassen på.

Pergola med tag i Kvalitetsmarkisers showroom i Rødekro

I vores 550 m² showroom i Rødekro kan du sammenligne forskellige pergolaløsninger og få rådgivning med udgangspunkt i dit eget hus og dine behov.

En pergola med tag skal passe til mere end terrassen

Vi har valgt at arbejde med flere kvalitetsproducenter, fordi de forskellige konstruktioner har forskellige styrker. Derfor starter vores rådgivning ikke med producentens navn, men med huset og det, du gerne vil bruge terrassen til. Målet er ikke at finde den pergola, der på papiret kan mest. Målet er at finde den løsning, du får mest glæde af.

For nogle er det et klassisk lameltag. For andre er det en pergolamarkise med tekstildug. Og i nogle projekter viser det sig, at det slet ikke er en pergola, men en terrasseoverdækning, der passer bedst. Det er også derfor, vi gerne bruger lidt tid på rådgivningen, før vi begynder at tale om den konkrete model. Taget skal passe til huset, vejret og den måde, du faktisk vil bruge din terrasse på.

Er du i tvivl om, hvilken pergola med tag der passer til dit hus?

Send os gerne et par billeder af huset og terrassen sammen med cirka mål og lidt information om, hvordan du gerne vil bruge terrassen. Så har vi et langt bedre udgangspunkt for at rådgive dig om, hvilken type pergola der kan passe til projektet.

Dine kontaktoplysninger

Må du bygge mere på din matrikel - må du opføre en pergola med tag?

Vær opmærksom på reglerne for byggetilladelse. Som udgangspunkt kan der opføres op til samlet 50 m² sekundær bebyggelse på en grund uden ansøgning om byggetilladelse, hvis byggeretten og øvrige regler er overholdt. Eksisterende sekundær bebyggelse som f.eks. garage, carport, udhus og overdækket terrasse tæller med i de 50 m². Reglerne kan afhænge af den konkrete løsning og ejendom, så vi anbefaler altid, at du undersøger forholdene for din ejendom hos kommunen. Læs evt. vores gennemgang af pergola og byggetilladelse.

Angiv dine ønskede mål i cm nedenunder

Vi kommer altid ud og måler op inden en ordre på en ny pergola med tag sættes i gang. Så de mål du oplyser her behøver ikke at være præcise.

Opbygning af pergola *

Hvilket tilbehør skal den nye pergola med tag have (set udefra)? *

Hvad er vigtigt for dig?

Da vi har et bredt udvalg af pergolaer, vil det være nemmere at komme med forslag til dig, hvis du beskriver hvad der er vigtigt for dig. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan det være en fordel at læse om de forskellige pergolatyper, vi arbejder med, her: Pergolatyper.

Montagedetaljer *

Husk at vi ikke selv udfører elarbejde som kræver autorisation. Hvis ikke du selv kender en elektriker, kan vi tilbyde elarbejde igennem en af vores samarbejdspartnere. Alt internt elarbejde i pergolaen udfører vi.

Vedhæft billeder af montagestedet hvor du ønsker en pergola med tag *

Tag gerne billederne lidt på afstand, så vi kan se både montagestedet og den omkringliggende facade. Send også gerne skitser, facadeopstalt eller plantegninger, hvis det har relevans for din forespørgsel.
Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 5 files.

Beskriv dine ønsker til en ny pergola her! *

Beskriv din opgave så detaljeret som muligt. Skriv også gerne lidt om hvad du har af forventninger - hvilke behov skal den nye pergola med tag dække?
Læs vores cookie- og privatlivspolitik.

Se eventuelt også

Q.BUS

Q.BUS markise, Cubola markise

Azimut

Gibus Azimut pergola med dug

Lamaxa L50

Koblet Lamaxa L50 pergola med lameller fra Warema

Artares

Weinor Artares pergola i tidsløst design
Kontakt os
Kontakt
  • Kvalitetsmarkiser.dk
  • Østergade 58A
  • 6230 Rødekro
  • Tlf.: 92 92 17 60
  • Mail: info@kvalitetsmarkiser.dk
Åbningstider
  • Mandag-fredag: 10.00-17.00
  • 1. Lørdag i måneden samt alle lørdage i April, Maj og Juni: 10.00-14.00
  • Andre lørdage: Åbent efter aftale
  • Søn- og helligdage: Åbent efter aftale
Seneste nyt

04/09/26

Regnvejr behøver ikke betyde, at terrassen skal lukkes ned ☔Denne løsning monterede vi faktisk hos vores kunder i Hasselager for et par år siden – men efter den seneste tids regnvejr synes vi, den fortjener at komme frem igen.Her monterede vi en Weinor Plaza Viva pergolamarkise, og noget af det interessante ved netop denne løsning er, at kunden også kan bruge terrassen, når vejret ikke viser sig fra sin bedste side.Markisen er monteret oven på taget. Det ser måske lidt usædvanligt ud, men der er en rigtig god grund til det.Ved at få kassetten højt op kunne vi skabe den nødvendige hældning på dugen, så regnvandet kan ledes væk. Samtidig går overdækningen helt ind til huset, så kunden kan gå direkte ud under markisen uden først at skulle igennem et åbent stykke.Og skulle regnen blive kraftigere, har vi på denne løsning monteret teleskopben, så den ene side kan sænkes yderligere og hjælpe vandet væk.Men regn var ikke kundens eneste udfordring.Terrassen vender mod vest, så den lave aftensol kunne også være generende. Derfor blev Plaza Viva'en forsynet med en lodret dug i fronten, som kan sænkes efter behov.Det er sådan nogle løsninger, vi godt kan lide.Ikke nødvendigvis den løsning, man først havde forestillet sig – men en løsning, der er tilpasset huset, terrassen og den måde, den faktisk skal bruges på.Og når det har regnet, som det har gjort på det seneste, er det jo meget rart, at terrassen ikke nødvendigvis behøver stå ubrugt. 😊👉 Se hele referenceprojektet fra Hasselagerhttps://www.kvalitetsmarkiser.dk/referencer/plaza-viva-pergolamarkise-hasselager/👉 Læs mere om Weinor Plaza Vivahttps://www.kvalitetsmarkiser.dk/produkter/markiser/pergolamarkiser/weinor-plaza-viva/ ...

20/08/26

STORT TILLYKKE TIL WEINOR ! 🎉🎈🍾Deres nyhed WeinorVision er kåret som vinder af M&T prisen for Årets produkt 2026 i kategorien Digital innovation.#WeinorVision er et avanceret visualiseringsværktøj (VR brille) der lader dig se 3D modeller af diverse markiser og pergolaer DIREKTE på dit eget hus, før du bestiller. Det giver tryghed i beslutningsfasen.OPLEV OG BESLUTNår vi kommer på opmålingsbesøg kan vi medbringe WeinorVision. Du får herved muligheden for at opleve hvordan de forskellige markiser og pergolaer ser ud ved dit hus, hvordan de valgte farver matcher med din stil og hvor sol og skygge er placeret i løbet af dagen. Gør dine drømme håndgribelige 😍 ...

12/08/26

Den perfekte markise til dette husNår du skal vælge markise til dit hjem, er det vigtigt at overveje hvordan den vil integrere sig på bygningen. Designet på din markise spiller en stor rolle i, hvordan dit hus opfattes af besøgende og forbipasserende. En markise der harmonerer med bygningens arkitektur og farver, kan skabe et sammenhængende og indbydende indtryk. Omvendt kan en markise, der ikke passer ind, virke distraherende. Vi forstår vigtigheden af at vælge den rigtige markise og tilbyder professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at finde det perfekte match til dit hjem. Vores konsulenter kan guide dig gennem valget af den rette model, farve og design.Vi tager hensyn til dine specifikke behov og ønsker og tilbyder derefter et skræddersyet design. Vores sortiment inkluderer et væld af muligheder, så du kan finde præcis det der passer til din stil. Vi har mange års erfaring i branchen og kan tilbyde rådgivning, der gør valget lettere for dig. Kunde fra Charlottenlund har ved hjælp af rådgivning fra vores dygtige konsulent, valgt en Opal Design markise der med sit afrundede og tidløse design virkelig pynter på deres facade ved terrassen. Kunden har valgt samme farve til markisen som vinduer og udhæng og en frisk stribet dug i hvid og grøn. Se bare de flotte billeder af det færdige resultat.Klik på linket hvis du gerne vide mere om Opal Design markisen:https://www.kvalitetsmarkiser.dk/produkter/markiser/terrassemarkiser/opal-design-ii-markise/ ...

07/08/26

TILLYKKE!!! I DAG FYLDER RICO 50 ÅR!!!I anledningen af chefens runde fødselsdag har vi grillet og hygget i dag. Personaleforeningen har indsamlet til en flot nødde dispenser i rustfri stål til chefens "Hule" (mandehule i privaten) Og slutteligt har vi lavet en bette fødselsdagssang og ved hjælp af AI fået den indspillet i Rock-style. Klik på link for at lytte. Endnu engang TILLYKKE til Rico 😀Hilsen dine kollegaer ...
Se også
  • Facebook
  • Trustpilot
  • LinkedIn

Kvalitetsmarkiser © 2026