Terrasseoverdækning med en pergola betyder rene linjer.
Camargue pergola monteret på hus med saddeltag uden udhæng.
Denne pergola er leveret med 4 stolper i alt og monteret helt op ad husets facade. Der er lavet inddækningsprofiler helt inde ved huset i samme farve som stolperne på Camargue pergolaen.
Rammer og stolper er leveret i RAL9004 (signalsort) og lamellerne i RAL1019 (gråbeige). Dette for at matche farverne på vinduesrammerne og husets murstensfarve. Vi anbefaler typisk, at vælge lameller i en lys farve, da man får mest muligt indirekte lys ned under overdækningen. Man kan på den måde faktisk “skyde” sollys ind under overdækningen og ind i huset, selvom facaden på huset er i skyggen. Kombination af farver på rammer, stolper og lameller er altid uden merpris på en pergola fra os.
Løsningen er desuden forsynet med integrerede Fixscreens på 3 sider med 5% åben transparent screendug. En Fixscreen monteret på denne måde kan modstå 17 m/s vind. Så man kan i den grad bruge denne Camargue pergola, selvom det blæser en del.
Der er desuden monteret integreret LED-belysning i toprammerne pegende nedad. Lysets farve er 3000 Kelvin, varm hvid og tændes, slukkes og reguleres på Somfy fjernbetjening og app.
Der er ingen tvivl om, at vores kunde virkelig kan bruge sin terrasse nu – også selvom vejret ikke viser sig fra sin pæneste side.
Monteret i august 2020 i Esbjerg.