Udskiftning af din markisedug
Er din markisedug blevet gammel og slidt at se på? Eller trænger du måske til en frisk forandring med et nyt og optimeret look til din markise? Så kan vi hos Kvalitetsmarkiser helt sikkert hjælpe dig. Udover reparation af markiser kan vi nemlig også udskifte din dug på markisen.
En ny markisedug giver din terrasse eller butik et nyt udtryk, og din markise vil dermed se ud som ny igen. Bemærk dog, at vi kun udskifter markisestof på markiser af god kvalitet. Har du en markise, der er produceret i Kina, kan vi derfor desværre ikke hjælpe dig, da kvaliteten her ofte er meget ringe.
Download vores lille PDF med information omkring udskiftning af markisedug via dette link: Udskiftning af markisedug
Stort udvalg af flotte og kvalitetsrige markiseduge
Vi tilbyder et stort udvalg af nye markiseduge i mange forskellige farver og designs, hvad enten dugen skal være ensfarvet eller med striber og mønstre. Fælles for alle vores markiseduge er, at kvaliteten er i top. Vi får leveret duge til markiser fra flere forskellige producenter rundt omkring i Europa, bl.a. Dickson, Sattler og Para/Tempotest. For dig betyder det, at vi kan levere en løsning, hvor farver og mønstre vil passe sammen med eksisterende markiser.
Har du specielle krav til din nye markisedug, der fx indebærer, at din dug skal være brandhæmmende, vandtæt eller måske lavet i et særligt teknisk eller transparent materiale, har vi også en løsning på dette.
Vi kan kort sagt skaffe alt, hvad du har brug for inden for nyt markisestof.
Hvad koster udskiftning af din markisedug?
For at vi kan give dig en fast pris på udskiftning af din markisedug, er vi nødt til som minimum at få oplyst nogle mål på selve dugen og se et foto eller to af markisen og de fysiske forhold på stedet. Tag derfor gerne et foto ca. 10 meter fra markisen, hvor man også kan se området. Tag også gerne et nærbillede af selve markisen fra siden. Oplys desuden gerne så meget som muligt om markisen – dvs. mærke, alder, betjening o.l.
Som tommelfingerregel kan du dog regne med en pris på 850 kr/ m2. inklusive moms for udskiftning af din markisedug.
Denne pris inkluderer følgende:
- Præcis opmåling af dugen og fremvisning af dugkollektioner
- Selve dugen – valgfri fra vores kollektioner
- Materialer til dugskiftet (plastiksnor, dugholdere m.m.)
- Selve arbejdet ved udskiftningen
Eksempel: En 600 cm bred markise med 300 cm udfald giver ca. 18 m2 dug = En pris på 15.300 kr. inkl. moms.
Bemærk at vi har en minimumsfakturering på udskift af markiseduge på 5.000 kr. inkl. moms.
Flere markiseduge eller større markiseduge medfører en mindre pris pr. m². Men dette er naturligvis også meget afhængigt af, hvordan markiserne er monteret, og hvor nemt det er at skifte markisestoffet.
Ny dug til markise? Vi udskifter gerne i hele landet
Uanset om du bor i Aarhus, Aalborg, Odense eller København, kan vi komme ud og skifte dugen på din markise, da vi er et landsdækkende firma.
Har du spørgsmål i forbindelse med udskiftning af din markise, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.
Du kan ringe til os på tlf. +45 22 94 17 60 eller skrive en mail til info@kvalitetmarkiser.dk. Du kan også sende en besked gennem vores kontaktformular herunder, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Kan det ikke betale sig at skifte dugen, kan vi naturligvis også tilbyde dig en helt ny markise – se gerne udvalget af vores forskellige markiser, herunder terassemarkiser og pergolamarkiser.