Renson Algarve pergola med lameller til traditionelt bygget hus i Børkop.
Her ses en løsning til et lidt mere traditionelt bygget hus med valmtag og udhæng. Løsningen består af en Renson Algarve pergola der måler 381×241 cm. I 2 af siderne er der monteret Fixscreen som er et udvendigt rullegardin der er meget vindstabilt. Kassetten fra Fixscreen er ført ind under udhænget og ud til facaden på huset. Fixscreen køres trinløst op/ned på fjernbetjeningen og man kan se i gennem screendugen. Normalt leverer vi denne type zipscreen med en 5% åbne Sergé screendug og helst i mørk farve, da dette giver et bedre udblik igennem dugen. Fixscreens afskærmer effektivt for vinden og kan modstå vind på ca. 15 m/s (storm), så der er en stor udnyttelsesgrad i denne løsning.
Selve rammen til Algarve pergola er fastgjort på spærbeslag der er ført igennem stern. Der er lavet inddækning af Renson Algarve fra rammen og over i tagrende, så løsningen er vandtæt. Til lamellerne i taget er der tilkoblet en regnsensor, der automatisk lukker lamellerne i regnvejr.
Farvesammensætningen har kunden selv valgt og vi synes at den passer perfekt til huset. Bemærk at der er valgfri RAL-farve på en pergola, når du bestiller hos os og der er ikke merpris på forskellig farve på ramme/stolper og lameller. Lakeringen er stærk og bevirker at du uden problemer kan montere denne pergola i kystnære områder.
Stemningen under denne tilpassede Algarve pergola fra Renson er virkelig varm og hyggelig og vi ved at løsningen bliver brugt flittigt. Hvis det regner lukker man lamellerne og omvendt hvis man mangler at mærke solen, kan man åbne lamellerne. Hvis det blæser kører man zipscreens ned efter behov. En Renson Algarve er en meget fleksibel måde at overdække terrassen på.
Denne pergola er monteret i det tidlige forår 2022 i Børkop nær Fredericia.
Klik på ovenstående billede for at se en af vores andre spændende referencer med en Renson Algarve pergola.