Markise med skinner til sommerhus.
Weinor Plaza Viva pergolamarkise monteret på sommerhus nær Aabenraa i sommeren 2018.
Ønsket fra vores kunde var en markise, der, for det første, kunne dække hele dybden af terrassen, men også kunne modstå vind. Sommerhuset ligger ret højt og meget tæt på vandet, så det blæser en del på terrassen. Denne markise er testet og godkendt til hård vind – Vindmodstandsklasse III. Dette svarer til vind på 10,8-13,8 m/s svarende til hård vind.
Farver på både stellet og dugen er nøje afstemt med husets farver og vores kunders ønsker. Der er mange muligheder fra producenten Weinor, for at sammensætte sin egen personlige markise til huset.
Resultat: En meget pæn og brugbar løsning som vores kunde har stor glæde af i mange år.
Er du i tvivl om du har brug for en pergolamarkise eller en normal terrassemarkise, kan du med fordel kigge vores Råd & Vejledning igennem.