I starten af 2018 monterede vi 3×2 stk. pergolamarkiser, til et plejehjem i Aabenraa.
Ønsket var at give beboerne en større livsglæde, ved at kunne bruge de 3 store terrasser der er på plejehjemmet. Da terrasserne måler 11,5 m i bredden og 6 m i dybden, kunne en normal markise ikke slå til. Derfor blev der valgt 2 stk. sammenbyggede pergolamarkiser med i alt 3 ben yderst. For at få den absolut bedste udnyttelse af investeringen, valgt vi at montere 3 sæt vind- og vand-aflastningsrør imellem skinnerne. Disse aflastningsrør medvirker til at dugen ikke kan blæse op, og samtidig ikke så let kan hænge igennem hvis der kommer vand på dugen, når det regner.
I skrivende stund (efterår 2018), var vi lige været forbi plejehjemmet, for at tjekke om alt er som det skal være. Markiserne er blevet flittigt brugt henover sommeren, og både personale og beboerne har været rigtig glade for løsningen. Der var fælles enighed om, at “det bare er så hyggeligt at sidde under markisen”.
En pergolamarkise er meget egnet til afskærmning af større arealer, og kan bygges så den passer til forholdende. En udmærket markise til restaurant eller café.