Camargue Skye på din terrasse eller på din restaurant. Kør lammerne fra for frit udsyn til himlen.
Camargue Skye – Den ultimative terrasseoverdækning!
På en Camargue Skye kan man åbne, lukke eller køre lamellerne i taget til siden. Du bestemmer selv hvor meget lys der skal komme ind og du har mulighed for frit udsyn til himlen.
En Camargue Skye leveres med patenteret stærk teknik i form af S-drive, hvilket er meget unikt for denne pergola. Bag udtrykket S-drive ligger teknologien bag styring og kørsel med lamellerne i taget, som er meget langtidsholdbar og sætter konkurrerende produkter til vægs. Hver enkel lamel er nemlig individuelt styret på en Camargue Skye over en gennemgående spindel. Lamellerne er derfor ikke seriekoblede hvor den forreste lamel trækker de andre. Så risikoen for at lamellerne med tiden kører skævt er meget lille og du vil opnå et funktionelt skydetag i mange år. Desuden bevirker S-drive teknologien i Camargue Skye, at man også kan bruge taget samtidig med at det blæser lidt.
Når alle lameller er kørt for og er samtidigt er lukkede er taget fuldstændigt vandtæt. Regnvand løber fra lamellerne over i rammen og videre ned i stolperne. Fra stolperne kan man enten vælge at lede vandet ud på terræn, eller lede det lodret ned til faskine eller lignende. Alt dette bliver bestemt under et konsulentbesøg, hvor alle muligheder ved Camargue Skye bliver vendt.
Renson Camargue Skye pris?
Der findes mange størrelser og kombinationsmuligheder for denne pergola og prisen er afhængig af dimensionerne, opbygningen og mængden af tilbehør. Vil man f.eks. gerne have skydeglas i siderne, eller screens? Skal Camargue Skye leveres med LED-belysning og hvad med nogle lækre varmelamper? Vi har udarbejdet en lille Quickguide, hvor vi du for det første kan se pris på en Camargue Skye i udvalgte størrelser og så giver vi og eksempler på tilbehør og hvad man skal forvente af pris på dette. Download vores quickguide ved at klikke her!
Fuldstændig tilpasset løsning!
En Camargue Skye opmåles og bestilles hjem til den enkelte opgave, så du får en fuldstændig tilpasset og personlig løsning, der opfylder dine behov og ønsker. Du kan vælge den som fritstående udgave på fire stolper eller udgaven der kan monteres på facaden, hvorved man muligvis kan spare nogle stolper. Det er muligt at installere regnsensor, så lamellerne i taget automatisk lukker af sig selv når det regner. Så bliver havemøblerne ikke våde, og du er altid klar til at tage din pergola i brug når du kommer hjem. Ud over dette er der lækre ting som integreret LED-belysning, varmelamper, højtalere mm, som man kan udstyre sin pergola med.
Der er mange muligheder for en perfekt farvesammensætning, da der er valgfri farve på en Camargue Skye. Dette gør, at du bla. kan bestille pergolaen hjem i fuldstændigt samme farve som dine vinduer og døre. Man kan også vælge en af Rensons forslag på farvesammensætning, hvilket er sammensat i samarbejde med en professionel designer. Selve lakeringen på en Renson pergola leveres som “Seaside Quality A”, hvilket er en meget søstærk grundlak. Derfor egner Renson Camargue Skye sig f.eks. til montage i kystnære områder.
Se evt mere om mulighederne for opbygning mm i vores danske brochure på Camargue Skye, som du kan hente ved at klikke her.
Er du ikke direkte interesseret i at lamellerne kan køre helt fra, men er det nok at de bare kan åbne og lukke? Så er det måske en Renson Camargue du skal kigge på.
Fleksibiliteten er stor med en Camargue Skye – åbn, luk eller kør taget helt fra!
Skal siderne også lukkes til?
Blæser det meget på din terrasse, kan det være en god ide at tænke på løsninger der effektivt stopper blæsten, så man kan sidde beskyttet under sin pergola i al slags vejr. Men hvilket udtryk ønskes der? Skal det være en motoriseret løsning, som nemt kan betjenes på en fjernbetjening, eller skal det måske være en løsning med glas? Specielt for Camargue serien er muligheden for at integrere Fixscreens fuldstændigt i ramme og stolper. Dette giver det perfekte finish og højner udtrykket af pergolaen!
Mulige løsninger til at lukke siderne i en Renson Camargue Skye:
- Renson Fixscreen – Vindstabilt motoriseret rullegardin (fuldt integreret).
- Renson Loggia – Skodder der kan skydes til siden med mange typer lameller, duge mm.
- Renson Linius – Fast væg opbygget af lamel-profiler monteret vandret.
- Renson Linarte – Fast væg opbygget af lamel-profiler monteret lodret.
- Skydeglas – Glas der enkelt skydes til siden.
- Foldeglas – Skyde-folde glas.
- Fast glas.
- Stofgardiner til udendørs brug.
Komfort tilbehør
Det er muligt at vælge forskellige former for komfort/tilvalg til en Renson Camargue Skye.
Eksempler på dette er:
- Up/Down LED-belysning i rammerne som enten peger ned imod terræn eller op imod lamellerne i taget.
- Colomno LED-belysning integreret i stolper.
- Beam med varmelamper og evt. bluetooth højtalere.
- Andre varmelamper – Eksempelvis Bromic eller Frico.
- Regnsensor der automatisk lukker taget i regnvejr.
- Solsensor der selv lukker taget hvis solen skinner.
- Trælook (Wood-design) på lameller.
Se meget mere omkring tilbehør til en Renson pergola ved at klikke her!
Renson kvalitet
En Renson Camargue Skye bliver produceret i Belgien af Renson som er verdenskendte for deres flotte design, den gennemprøvede teknik og den meget høje kvalitet. Der er gjort meget ud af at fremstille en pergola med et gennemført finish, så man eksempelvis ser mindst mulige skruer på konstruktionen. Selve konstruktionen af en Renson Camargue Skye er stærkt udført, og der er ikke sparet på aluminium. Dette betyder at terrasseoverdækningen har snelast på 150 kg/m2
Se evt en af vores Renson Camargue Skye referencer ved at klikke her, eller læs mere om Renson stærke outdoor-program på deres egen side, ved at klikke her.
Garantier Renson Camargue Skye
- Konstruktionen: Op til 10 år
- Motorer og teknik: 5 år
- Somfy motorer i Fixscreens: 5 år
- Varmelamper, LED-belysning og sensorer: 2 år
- Teknisk garanti på lakering: 10 år
- Op til 15 års garanti på lakering med samtidig tegning af serviceaftale med 1 årligt servicebesøg fra Kvalitetsmarkiser ApS.
- Fixscreen teknologi i Renson Camargue Skye: 5 år
Teknik Renson Camargue Skye
- Max bredde: 4.500 mm
- Max udfald: 6.200
- Valgfri farve på alt synligt aluminium ud fra ca. 400 forskellige standardfarver.
- Max vindpåvirkning på pergolaen med lukket tag: 33 m/s
- Max vindpåvirkning for integrerede Fixscreens: 17 m/s
- Max mængde regnvand: 150 l/m2/time
- Max Snelast: 100 kg/m2
- Betjening: App styring (Renson Connect App).
Der findes mange muligheder for at sammensætte en Camargue Skye pergola
Vigtig information om Renson pergola med lameller i taget
Vi mener, at det er vigtig at være ærlige og infomere bedst muligt omkring vores produkter. Så i det følgende beskriver vi egenskaber, som er vigtige ved en pergola med lameller i taget som en Camargue Skye.
En pergola fra Renson som en Renson Camargue Skye er en let åben og uisoleret konstruktion, der ikke må forveksles med en decideret lukket isoleret udestue. Selvom at taget er 100% vandtæt når lamellerne er lukkede, er der situationer der gør, at der kan komme vand ind under pergolaen. Så det er vigtigt at møbler, gulv og andre effekter man placerer under pergolaen, skal kunne tåle at være udendørs.
- Hvis det regner meget kraftigt over en længere periode er der en risiko for at tagrender løber over hvis der ikke er de nødvendige antal dræn.
- Der kan plaske meget lidt vand op fra tagrenden hvis det regner meget.
- Der vil i perioder kunne dannes kondens under lamellerne i taget. Dette vil kunne dryppe ned under hele arealet under pergolaen.
- Der vil være tilfælde hvor frost-styringen når temperaturen er nær frysepunktet åbner lameller i taget, selvom det regner. Lamellerne åbner ikke meget, men stadig nok til at det kan regne lidt ind.
- En aluminiumspergola vil kunne “arbejde” meget da aluminium udvider sig eller trækker sig sammen ved svingende temperaturer. Dette kan medføre at fugninger – især ind imod tilstødende bygningsdele – vil kunne slippe og der vil kunne dannes en lille utæthed hvor vand kan dryppe lidt ind. Dette skal man som kunde være forberedt på og er ikke reklamationsberettiget. Ofte skal der bare fuges efter, hvilket man enten selv kan gøre eller få en lokal håndværker til. Vi kan naturligvis også være behjælpelige med det – evt. under en servicegennemgang af pergolaen.
Andre forhold for en Renson pergola
- En Renson Camargue Skye er en aluminiumspergola der hovedsageligt er opbygget af aluminiumsprofiler. Der kan ses meget små forskelle i højder/afstande på ganske få millimeter profilerne i mellem når man betragter konstruktionen.
- Ved samlinger hvor profil møder profil, vil der kunne opstå en lille sprække som ikke kan undgås – disse er især meget synlige på lyse lakeringer. Sprækker vil afhængigt af temperatur være mere eller mindre synlige.
- Selvom vi er meget omhyggelige og passer maksimalt på, vil der kunne opstår meget små ridser på profilerne under montage af en Renson Camargue Skye. I forvejen er lakeringen næsten altid struktur/ridsefast, men det kan ikke altid undgås med meget små ubetydelige ridser, hvilket ikke er reklamationsberettiget. De meget små ridser vi omtaler vil kun kunne ses, hvis man går meget tæt på konstruktionen og kigger meget nøje efter. Det vil aldrig være dybe ridser der tydeligt kan ses også på længere afstand, vi mener – dybere ridser er naturligvis grundlag for en reklamation.
- Da en Renson Camargue Skye er opbygget af mange profiler og der dermed er mange små sprækker, vil der kunne dannes mindre mislyde, når det blæser eller når temperaturen svinger meget indenfor relativ kort tid. Det vil kun være lyde, man kan høre når man befinder sig i umiddelbar nærhed af pergolaen.
Downloads Renson Camargue Skye
Indhent tilbud på Renson Camargue Skye pergola.
Vi hos Kvalitetsmarkiser ApS har stor erfaring med Renson pergola og deltager løbende i kurser og træning hos Renson i Belgien. Vi er Renson Premium Ambassadører i Danmark og tilbyder en kompetent rådgivning, hvor vi tager udgangspunkt i den bedst mulige løsning for dig. Vi brænder for at levere markiser og pergolaer i flot design og med en meget høj kvalitet. Samtidig er det meget vigtigt at have tilfredse kunder. Se gerne vores anmeldelser på Trustpilot, der understøtter dette.
Ønsker du et tilbud på en Renson Camargue Skye, kan du nedenunder udfylde vores formular. Ud fra din indtastning udarbejder vi et tilbud til dig på den bedst mulige løsning. Hvis du ønsker at gå videre med tilbuddet kommer vi ud og besøger dig hvor vi får alle detaljer på plads mht. dimensioner, farver, montageforhold mm. Læs også mere om pris på en Renson Pergola ved at klikke her!